Erindringer_1937

120 benhavnerinde, som Julie i Shakespeares Tragedie. I Lystspillene under Gæsteforestillingerne, der varede hele Juli Maaned, brillerede Agnes Sorma og Engels. Men for mig blev Udbyttet af disse Forestillinger Opførelsen af Schillers Tragedier, som Det kgl. Theater aldeles havde forsømt. I den Menneskealder, der var forløbet, siden Fru Heiberg havde trukket sig tilbage fra Scenen, havde Schiller været lukket ude fra den danske Scene. Først efter det tyske Gæstespil forsøgte Dag- martheatret at opføre „Røverne“ , og i 90erne fulgte Det kgl. Theater efter med „Maria Stuart“ , Dagmartheatret yderligere med „Kabale og Kærlighed“, „Fiesco“ og „Wilhelm Tell“ . Josef Kainz blev den store, uforglemmelige Oplevelse disse Schil- ler-Aftener. Hvem har nogensinde kunnet glemme Karl Moors flam­ mende Hævnskrig i de bøhmiske Bjerge i hans Mund, eller Ferdinands glødende Lidenskab i „Kabale og Kærlighed“ . En ædel Ynglingeskik­ kelse var hans Don Carlos ved Siden af Krausznecks mere tungt væb­ nede Markis Posa, og Mortimers sidste stormende Udbrud og Afsked med Livet i „Maria Stuart“ klinger endnu efter et halvt Aarhundrede i mit Øre. Han rev Tilskuerne med — han ejede det glødende Tem­ perament, som gav Schillers Ord ny Livskraft, omsmeltede dem til evig ny Betydning for hver enkelt i Salen. En dygtig Kunstner i Le- winsky-Stil var Kober som Franz Moor, som Wurm, som Kong Philip — han kom senere tilbage og spillede sammen med Kainz i Goethes „Clavigo“ , i Grillparzers „Jødinden fra Toledo“ og „Drømmen et Liv“ paa Dagmartheatret i Maj 1891. Blandt Forestillingernes faste Gæster var Vilhelm Møller, „Til­ skueren4^ Kritiker, en Mand med rig Theatererfaring, en af „Gennem- brudets“ førende Personligheder som I. P. Jacobsens Ven og Udgiver af „Nyt dansk Maanedsskrift“ . Han var inspirerende at tale med, noget paradoxal i sine Meninger og let bevægelig i sine Domme. Man maatte lægge Mærke til hans smukke Skikkelse og til hans regel­ mæssige aandfulde Ansigt under det tidlig graanede Haar. I en Mellemakt under „Maria Stuart“ paa Gæstespillets sidste Af­ ten kom Vilhelm Møller hen til mig og spurgte, om jeg ikke kunde have Lyst til sammen med en lille Kreds at deltage i en Festlighed for Josef Kainz paa Skydebanen — et Spørgsmaal, jeg selvfølgelig besvarede med Ja. Omkring Kainz og hans første Hustru, Sara Hutzler, kendt som Forfatterinde af Eventyr, samlede sig Georg Brandes, Erik Skram og Amalie Skram, Vilhelm Møller og Herman Bang, der senere benyttede denne Festlighed til Udgangspunkt for sin Artikel om Josef Kainz i „Ny Jord“ — en Artikel, som voldte ham stort Besvær. Slutningen naaedes først i sidste Øjeblik, lige da Hæftet skulde gaa i Trykken. Selskabet bestod kun af en halv Snes Mennesker, men var højst animeret. Georg Brandes holdt en af sine mest spirituelle Taler. Han nævnede, at det ikke havde været muligt i hele Byen at opdrive et Exemplar af Grillparzers Værker, af hvilke Kainz havde lovet at læse

Made with