Erindringer_1937

122 var Weibull, den utrættelige Skandinav, der betragtede baade Oscar II og Christian IX som sine Konger. Og Soldet var en Vandring omkring Punsch-besatte Borde, hvor mange fik mere, end de kunde taale. For mig havde dette Besøg — et følgende ved Maj karnevalet for­ øgede mine Indtryk af det brogede, men i faste Former stivnede Stu­ denterliv i den lille Universitetsby — den Betydning, at jeg kom i Berøring med en literært interesseret Ungdom, der følte sig i Oppo­ sition til den herskende Retning. Studenternes Ordfører, den senere Professor Flensburg, var, saavidt jeg husker, konservativt indstillet — en meget repræsentativ Personlighed. Ogsaa med Studentersanger­ nes mangeaarige Leder „Fader“ Berg med de skælmske Øjne og den lille tætte Skikkelse, stiftede jeg Bekendtskab. Jeg traf Carl Martin Collin, der senere blev Ordfører, en ivrig og intelligent Bogsamler, der besøgte mig i København, og med hvem jeg 25 Aar senere tilbragte nogle indholdsrige Goethe-Dage i Weimar. Saa var der Redaktør Axel Biilow, en af Universitetsbyens ledende Pressemænd, og Axel Wallengren, hvis „Fakir“-Bøger gjorde Lykke. Men fremfor alt maa jeg nævne den fine Lyriker Emil Kléen og Bo­ tanikeren Bengt Lidforss, hvis Fader den Gang var Professor ved Universitetet. Han var Broder til Professorinde Stromgren og Strind- bergs nære Ven under Digterens Ophold i Lund. De var nøje orien­ terede i dansk Politik. Paa Folketings-Valgdage tog de over Sundet for at overvære Datidens Valgforhandlinger og deltage i Kaaringen af Oppositionens Kandidater. De døde begge i en ung Alder. Ogsaa Me­ dicineren Petrén, senere Professor dér, hørte til mine Bekendte fra Lund — samt Filosoffen Herlin og Historikeren Stille, som ofte kom til København, hvor han i Johan Ottosen havde en god Ven. Siden hine Ungdomsdage har jeg nøje fulgt Sveriges Aandsliv og stadig været fortrolig med Bevægelserne i svensk Digtning og Skuespilkunst. Den 15de November indtraf Kong Christian den 9des 25 Aars Regeringsjubilæum. Den politiske Krise var ikke bleven bilagt, selv om der havde ytret sig forskellige Forligstilbøjeligheder, hvad der medførte Bergs Tilbagetræden som Folketingets Formand. En ny Fase i dansk Politik indlededes derved, og snart nærmede han sig paany Hørup. Hans Efterfølger paa Formandspladsen, Sofus Høgsbro, blev dog en ligesaa kraftig Hævder af Tingets parlamentariske Værdighed som sin Forgænger. Han motiverede fra Formandspladsen sin Beslut­ ning om ikke at lykønske Kongen paa Tingets Vegne i Ord, som uden at saare dybere dog maatte gøre Indtryk paa allerhøjeste Sted. Jubilæet blev fejret paa Det kgl. Theater med en Festforestilling, hvis Program var Førsteopførelsen af en ny dansk Opera — C. F. E. Hornemans „Aladdin“ — hvis Ouverture endnu stammede fra Kom­ ponistens Ungdom og ofte var bleven spillet ved Koncerter — et sprudlende, melodiøst og formfuldt Værk. Nu var Theatret fyldt med et saakaldt repræsentativt Publikum — talrige Officersdeputationer i Galla-Uniformer fra Kongens forskellige udenlandske Æresregimen-