Erindringer_1937

10 sens Bog „Det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskabs og Danske Broder­ skabs Historie“ *) som Taler paa Kong Frederik d. 7des sidste Fødsels­ dag 6te Oktober 1863, hvor han paa Kongens Befaling repræsenterede denne og førte Forsædet. Han foreslog et Telegram, til Kongen, der opholdt sig paa Gliicksborg. Der indløb Svar med de afsluttende Ord: „Ja, til visse, vi maa mure med Sværdet ved Siden, saavel paa F ri­ hedens Værk som paa Dannevirke“. Han blev ofte bedt til Kongens private L ’hombreselskaber, — et Vidnesbyrd herom findes i G. A. Clemmensens Festskrift „Papirfabriker, Papirhandel og Papirhand­ lere i Danmark“ **), der gengiver et Telegram fra Kongen til Sally Friedlænder, saalydende: „Kom i Aften til L ’hombre. Tag Penge med. Frederik.“ Inden han ejede „Lille Taffelbay“, boede han paa Landet paa „Norgesminde“ ved Tuborg. Her oplevede min Moder som lla a rig Koleraepidemien 1853. Der indtraf intet Tilfælde hverken i min Faders eller Moders Familie. Min Morfaders Slægt synes at være kommen til Danmark i Slut­ ningen af det 18de Aarhundrede. Hans Fader Marcus Friedlænder, der allerede døde 1826, var Mægler i Kjøbenhavn, gift med Rebecca Hellmann. Hun overlevede ham ligetil 1857. Hun boede i Pilestræde Nr. 83, i samme Hus som min Oldefader, The- og Porcellænshand- ler W. J. Behrens. Forholdene var efter Marcus Friedlænders Død vanskelige. Der var sex Børn, foruden min Morfader, Sønnerne Albert og Julius Fried­ lænder, den sidstnævnte den bekendte Genremaler, hvis Arbejder i vore Dage bliver mere eftersøgte af Samlere end i hans Levetid. De tre Døtre Laura, Betzy og Emilie overlevede Brødrene og døde først i 80erne. Slægten stammede vistnok fra Kønigsberg og forgrenede sig i Tysk­ land. Min Moder erindrede, at hun paa den Rejse, hun som 17aarig i 1859 foretog til Tyskland sammen med sin Fader og Frederik Høedt, der var en Ven af Huset, og hvor de under et Besøg i Dresden beun­ drede Joseph Alois Tichatschek som Rienzi i Richard Wagners Opera, aflagde Besøg hos en Onkel Friedlænder, men Forbindelsen med F a ­ miliens tyske Gren glippede tidlig. F ra denne Rejse fortalte min Moder, at da de en Dag sad hos Pforte i Hamborg, tabte Tjeneren Bakken med hele Servicet. „Man skulde tro, den Idiot var dansk,“ udbrød min Bedstefader harmfuld. Hvorpaa Tjeneren øjeblikkelig replicerede: „Det er jeg ogsaa, Hr. Grosserer!“ • Min Mormoder Betty Bloch døde allerede i Marts 1852, af en Bryst­ sygdom, fra sine 5 Børn. Hendes Farfader var indvandret fra Ham­ borg. Familien ejede Gaarden paa Hjørnet af Admiralgade og Laxe- gade Nr. 22. *) Kjøbenhavn 1901, P. 110. **) K jøbenhavn 1924, P. 45—46.