Erindringer_1937

124 gyndelsen af 1889 vilde han grunde sit Forsøgstheater, for hvilket han havde gjort Propaganda i en Række Artikler. Under den almindelige Modstand, han fra flere Sider mødte, lykkedes det ham kun at faa givet en eneste Forestilling paa Dagmartheatret — „Paria“ , „Den stærkeste“ og „Kreditorer“ — hvor Gustav Wied spillede den mand­ lige Hovedrolle — han virkede helt stivnet paa Scenen og talte saa sagte, at hans Ord næppe kunde opfattes. Han mindede mig i sin Diktion om Herman Bang, som jeg havde set i en Rolle ved den par­ fumerede Forestilling paa Folketheatret, der 1884 blev givet til Ind­ tægt for Forlæggeren Riemenschneiders Hustru efter Mandens Falsk­ møntneri. Men der blev dog ikke raabt: „Tal højere!“ til Wied som den Gang til Bang. Endvidere medvirkede Forfatterinden Nathalie Larsen og Fru Siri Strindberg. Strindberg havde desuden planlagt at opføre „Frøken Julie“ , men ikke taget den danske Censur i Betragtning. Censor ved Dagmar- theatret var den Gang min Onkel, Overretssagfører Martin Meyer — i de Tider havde hvert af Privattheatrene en juridisk Censor, hvis Synspunkt udelukkende var baseret paa Straffelovens Paragraffer, men som ikke anlagde nogen æsthetisk Maalestok paa de dramatiske Arbejder, der blev sendt dem til Gennemlæsning. Censor forbød uden noget Forbehold Opførelsen af „Frøken Julie“ . Jeg fik da den Idé, at vi kunde opføre Stykket i Studentersamfun­ dets Sal for vore Medlemmer. Jeg forebragte Planen for Bestyrelsen, som accepterede den -— selv Herman Trier syntes om den — og vi tog strax fat paa dens Virkeliggørelse. Theatermaler Stæhr-Olsen assi­ sterede med Indretning af Scene og Dekoration, hvad der frembød adskillige Vanskeligheder i den lave Sal, hvor der maatte ageres paa selve Gulvet. Men han fik virkelig arrangeret et tilforladeligt Køkken- Interiør. De spillende var de samme, som skulde have udført Rollerne paa Dagmartheatret: Fru Siri Strindberg som Frøken Julie, Viggo Schiwe, en Søn af Admiralen, Turnéskuespiller og senere Journalist, som Jean, og Fru Pio, født Winsløw, Skuespiller Villiam Pios Hustru og Moder til Det kgl. Theatres nuværende talentfulde Karakterfremstiller Elith Pio, som Tjenestepigen. Overretssagfører Anders Hvass fik den Mission at søge Politidirek­ tør Eugen Petersen for at bede ham lukke et Øje i, hvis der til de to fastsatte Opførelser i Studentersamfundet skulde komme enkelte Til­ skuere udenfor den snævre Medlemskreds. Og Eugen Petersen stillede sig særdeles imødekommende — han var ingen snæversynet Bureau­ krat som hans Forgænger Crone, hvad jeg senere i en anden Forbin­ delse ogsaa erfarede. Salen var begge Aftener fuldt besat, og Sørgespillet gjorde stærkt Indtryk. August Strindberg overværede ikke selv Forestillingen — han gik frem og tilbage nede i Badstuestræde. Men efter Opførelsen, da Medlemmerne paa sædvanlig Vis samledes om Bordene, søgte vi

Made with