Erindringer_1937

126 dog klogelig ikke indlod sig paa. Thi Dorph-Petersen skulde til sin Benefice spille Guvernøren, og den komiske Modsætning vilde da brat forsvinde. Ved den anden Opførelse indtraf der tilsidst et pinligt Intermezzo, som Sufløren, den gemytlige Malermester Schiilein, der var Dus med Poul Nielsen, overvandt ved sin Aandsnærværelse. Den eneste pro­ fessionelle i Forestillingen var en Statist fra Folketheatret, Hr. Grave­ sen, der udførte den Gendarm, som tilsidst i 5te Akt bringer Guver­ nøren den overvældende Meddelelse om, at der er ankommen en vir­ kelig Revisor fra St. Petersborg. Nu skete der dette, at Gravesen kom en Scene for tidlig ind med sin Melding, hvorved hele Virkningen truede med at gaa tabt. Men Schiilein gav Signal til Tæppets Fald, og derved reddedes Situationen, i hvert Fald overfor det store Publi­ kum. Da vi efter den første Forestilling samledes i Studentersamfundet, kom Poul Nielsen, min gamle Bekendt fra Mariboes Skole, med hvem jeg gennem Aarene lige til hans Død stod i venlig Forbindelse, hen til mig og sagde: „Jeg har set, De hurtig kan lære og opfatte en Rolle, men jeg advarer Dem mod den Tanke at blive Skuespiller.“ Jeg kunde heldigvis berolige ham — den Hensigt havde jeg aldrig haft. Ved Generalforsamlingen i April afsluttede Herman Trier sit For­ mandsskab, der havde haft saa stor Betydning for Studentersamfun­ det. Han forstod at indgyde Respekt og bygge Bro over Modsætninger. Hans Efterfølger blev Alfred Christensen, som i 4 Aar var en dygtig Formand, men med enkelte Særstandpunkter. Han og jeg arbejdede sammen uden Gnidninger, ,og Studentersamfundet hævdede under hans Ledelse sin Stilling med Ære. Den 14de Juli indtraf 100 Aarsdagen for Bastillens Fald og den franske Revolutions Udbrud, og Studentersamfundet indbød til en Mindefest paa Skodsborg Badeanstalt, hvorhen et Dampskib førte Deltagerne — blandt dem husker jeg især „Social-Demokraten“ s skarpsindige og kloge Literaturanmelder C. E. Jensen, hvis Dømme­ kraft og Kundskaber jeg i Aarenes Løb kom til at sætte stor Pris paa, og hans senere Hustru, der var i Selskab med Redaktør E. Winblad og Frue og vakte Opsigt ved sin mørke Skønhed. Ogsaa Ove Rode var med — paa Vejen derud erklærede han til mig, at han ikke kunde tage Festen alvorlig, men da den blev meget animeret, forandrede han vist senere Mening. Der afsendtes en tele­ grafisk Hilsen til Præsident Carnot. Festen fik et Efterspil af økonomisk Art, med Proces fra Bade­ hotellets Vært Struck. Men Studentersamfundet vandt den med Glans. Foraarets kunstneriske Begivenhed var Meiningernes Gæstespil — hele Maj Maaned — paa Casino. Den kunstelskende Hertug Georg af Meiningen, der med store Bekostninger opretholdt sit Hoftheater, vilde ogsaa vise Verden, hvad denne Scene formaaede, og under Hof- raad Cronegks Ledelse gik hans kunstneriske Stab paa Gæstespil —