Erindringer_1937

137 Fra disse Møder begav Vælgerne sig i sluttet Trop til Valgloka­ lerne, hvor der var anbragt blaa Gendarmer for at vaage over Orde­ nen! Denne Taktik lykkedes glimrende. Sejren vandtes ved Valget den 30te September. Octavius Hansen, P. Knudsen og C. C. Andersen blev de første oppositionelle Landstingsmænd, Kjøbenhavn satte ind i det forbenede, reaktionære Første-Kammer — 66 Forfatningens Mis­ foster. Jeg var nu selv bleven Medlem af „Athenæum“ og kom der daglig, især for at læse ledende tyske og franske Aviser. Mange ejendomme­ lige Personligheder af det ældre Slægtled passerede forbi mig. En fast Gæst var Geheimeraad Andræ. Hån stavrede ind med store Galocher paa Fødderne og Paraply under Armen og saa bøs ud. Strax begav han sig ind i den fransk-engelske Læsesal mod Fortunstræde, der med sine fra det gamle Hotel Royal stammende Lofts- og Vægdeko­ rationer var et stilfuldt Lokale. Tilfældet vilde, at jeg en Dag sad og læste „Le Figaro“ paa det Tidspunkt, da Geheimeraaden plejede at studere Bladet. Han blev utaalmodig, da han ikke som sædvanlig fandt Mappen i Reolen og blev véd med et skarpt Blik bag Brille­ glassene at fixere mig og at kredse omkring mig, indtil jeg rejste mig og med et Buk overrakte Excellencen det attraaede Blad. Carl Ploug kom op paa Athenæum fra sin Bolig paa det modsatte Hjørne, og hans gamle Kampfælle fra „Fædrelandet“ , Giødwad, der nu var blind, blev daglig ledet ind i Konversationsværelset af „Natio­ naltidende4^ Landbrugsmedarbejder Meincke. I det hele saas mange af den Ferslewske Presses Medarbejdere i Læseselskabet, især Dr. R. Besthorn, der supplerede sin udenlandske Presse med Athenæums Bladhold og med Lidenskab i Konversationsværelset forsvarede sin Opfattelse af Betydningen af Kejser Wilhelms Rejse fra Wildpark Station og de seneste Begivenheder i „Milliardpaladset“ . Derimod har jeg aldrig mødt Udgiveren C. Ferslew i Lokalerne, men ofte paa Vej fra sin Bolig paa første Sal til Kontorerne. Maleren Carl Bloch indfandt sig i Reglen om Aftenen for at læse Dagens Blade — han saa syg og lidende ud, det var hans sidste Leve- aar. Den gamle Kristian Arentzen, Hørups og Drachmanns Lærer, Forfatter til det bindstærke Værk „Baggesen og Oehlenschlåger“ , en aandslivlig Personlighed, der havde øvet stor Indflydelse paa sine Elevers kulturelle Udvikling, svigtede sjælden nogen Dag. Hans sørg­ modige Ansigt staar præget i min Erindring. Arrogant og højttalende var Rudolf Schmidt, der bestræbte sig for at ligne Schiller — han ansaa sig selv for et miskendt Geni, og hans fanatiske Beundrer, P. A. Rosenberg, delte denne Anskuelse. Og da Det kgl. Theater efter den eneste Opførelse af „En Opvækkelse“ ikke mere spillede ham, fik Rosenberg hans grelle efterromantiske Drama „Udløst“ — spot­ tende kaldt „Hudløst“ — opført paa Dagmartheatret, men uden Held. Menneskeligt kunde man kun have Medfølelse med Rudolf Schmidt,