Erindringer_1937

138 der kæmpede med smaa Forhold og sin Hustrus pinagtige Sygdom i Hjemmet. Jeg mindes ogsaa Oversætteren Barths mørke, asketiske Skikkelse og den varmtfølende, enthusiastiske P. Lauridsen, der allerede da gjorde Forstudier til sit store Værk „Da Sønderjylland vaagnede“ . Tit diskuterede jeg Politik med den joviale Landinspektør, Justits- raad Ring, Paul Sarauws Bedstefader, der bevarede sit muntre Sind langt op i Aarene — han blev 97 — og med den lille, hurtige Vexel- lerer Lamm, der ligesom jeg glædede sig over, at de første Forligs­ forsøg strandede. Som Socialdemokrat gjorde han senere Karriere, blev Borgerrepræsentationens Formand og skrev et Bind underhol­ dende Memoirer. Med hastige Skridt ilede Operasanger Jastrau gen­ nem Salen paa Vej til Biblioteket, hvorfra han hentede Stabler af Bøger til Underholdning i ensomme Timer for ham, der havde været Det kgl. Theaters Lohengrin, Almaviva, Don Ottavio og Masaniello. Oliemøller Alfred Olsen hørte ogsaa til Athenæums Stamgæster. Han var en ivrig Læser af Bibliotekets udenlandske Romaner og en meget kundskabsrig Mand at tale med. I sin Ungdom havde han været Medlem af Brandes’ Literaturselskab. Hans Forretning tillod ham at føre et behageligt Liv, og om Sommeren tog han allerede med et tidligt Tog hjem til sin Villa paa Strandvejen syd for Charlotten- lund Skov. Den Gang existerede der endnu Stamkupéer paa Klam- penborgbanen. Jeg erindrer atter og atter at have kørt i en Kupé, hvis øvrige Rejsende var Olsen, Cigarfabrikanterne Schrøder og Ras­ mussen, Justitssekretær Hoppe, Dr. Panum og Restauratør Ginderup, den saakaldte „Kurfyrste“ fra Klampenborg Badehotel. Olsen døde pludselig i en Droske, der skulde bringe ham til Fini Henriques’ Orkesterkoncert i Palæet. Hans Enke blev karakteriseret „Etatsraadinde“ . Hendes Forslag om at blive Medlem af Athenæum afviste Nellemann i et Repræsentantmøde som ulovligt. I Athenæums Læsesale saa jeg ofte Forfatteren Emil Jacobsen. Han havde skrevet Komedien „Geniets Komedie“ , hvis Opførelse paa Det kgl. Theater i December 1869 var bleven en exempelløs Fiasco. Det gik ham saa mærkeligt, at da han bosatte sig i Italien, blev han en berømt Kunsthistoriker, der vandt evropæisk Ry. Men herhjemme kendes han ikke i denne Egenskab. Han var gift med Forfatterinden Nathalie Rosenfeld, — blandt hendes Bøger var Fortællingen „Hvil­ ken er den rette?“ — som Georg Brandes har stillet i et meget usym­ patisk Lys. Hun var Søster til Komponisten Leopold Rosenfeld, som jeg næsten daglig talte med, da han var bleven Musikanmelder ved „Dannebrog“ — en begavet Mand, men ikke lidt af en Original i Væsen og Adfærd. Jacobsens Broder, Grosserer Axel Jacobsen, kom ogsaa i Athenæum. Han havde literære Ambitioner og udgav under Navn Fortællingen „En Journalist“ , der var en ufin Nøgleroman om Georg Brandes og hans Familiekreds. En Dag, da jeg sad i den danske Læsesal, et langt, smalt Lokale