Erindringer_1937

139 ud til Gaarden, kom N. Neergaard hen til mig og spurgte, om jeg ikke med kort Varsel til næste Hæfte af „Tilskueren“ kunde skrive den maanedlige Theateroversigt, da Vilhelm Møller var bortrejst. Denne Oversigt omhandlede bl. a. Genoptagelsen efter mange Aars Hvile af Olufsens Lystspil „Gulddaasen“ paa Det kgl. Theater. Ved en Lapsus kom jeg her under Behandling af det omstridte Forfatterskab til at omtale Biskop I. M. Hertz som Roskildebispen, hvad der gav Profes­ sor Johannes Steenstrup Anledning til i „Dagbladet“ at harcellere over, at jeg ikke vidste, at Roskilde-Biskopperne forsvandt med Re­ formationen. Denne Bemærkning førte til, at jeg besluttede at tage Spørgs- maalet om Olufsens Forfatterskab op til ny Behandling. Jeg havde netop stiftet Bekendtskab med Dr. Herman Schwanenfliigel, der kom hjemme og læste Literaturhistorie med min Søster. Han havde for nogle Aar siden behandlet Problemet i „Ude og Hjemme“ , og han til­ skyndede mig til at undersøge det paany. Schwanenfliigel var en kundskabsrig Mand, optaget af omfattende Studier over dansk Literatur. Men hans Tilbøjelighed til at ane Kon­ flikter, hvor der ingen var, og til at opdage Karaktermangler, der skyldtes Gætninger, førte ham undertiden paa Vildspor i hans store Bøger — „Ingemanns Liv og Digtning“ , „Peter Andreas Heiberg“, der skaffede ham Doktorgraden, „Carl Bernhard“ , „J. P. Mynster“ , „H. C. Andersen“ og „Carl Bagger“ . Mit venskabelige Forhold til ham svækkedes, da jeg ikke kunde tie til, at han i en Anmeldelse skrev, at han en Gang havde rost Georg Brandes’ Bøger stærkere, end han nu vilde staa ved. Men paa dette Tidspunkt, da jeg rask formede min lille Bog om „Forfatterskabet til Gulddaasen“ , omgikkes vi venskabeligt, og han hjalp mig med de Theses, hvormed den sluttede. Den trykte for første Gang den anonyme Forfatters Breve til Theaterdirektionen, som jeg fandt paa Rigsarkivet, og det lykkedes ogsaa i „Adresse­ avisen“ fra 1791 at opspore det Avertissement, i hvilket Direktionen indkalder Forfatteren til „Gulddaasen“ . Jeg fik de utrykte Memoirer, hvori en Niece af den formodede Forfatter, Christian Hertz, Pastor- inde Lucie Elise Fich, udtaler sig om ham som Ophavsmand til Lystspillet, til Laans af den aldrende Pastor Hertz i Roskilde. Han skrev mig et Brev til, hvori han kraftig tog til Orde for sin forlængst afdøde Slægtnings Forfatterskab,*) og dette fandt jeg senere med Styrke hævdet i et Brev, jeg nu ejer, fra Biskop Hertz til Historikeren Vedel-Simonsen. Min lille Bog, der understøttede Hypotesen, men skød den ende­ lige Afgørelse ud, blev antaget af Chr. Høst, den daværende Indehaver af Andr. Fr. Høst og Søns Forlag, der yderligere fremstillede en Sær*) Se „Memoirer og Breve“ udg. af Julius Clausen og P. Fr. Rist: „Domprovsten

i Roskilde“. S. 18— 19 (1909).