Erindringer_1937

VII. Fra Theater- og Musiklivet. S tuden tersam fundets f r i Theater. Brandesfesten.

I Begyndelsen af 1888 talte jeg første Gang med Det kgl. Theaters Chef, Kammerherre Oberst Morten Edvard Fallesen, populært kaldt „Kommandanten“ , fordi han havde været Chef for Bornholms Væb­ ning. Han var gammel Theaterkritiker i „Fædrelandet“ og havde — efter jævnaldrendes Udsagn — staaet i Casinos Kulisser for at følge baade Prøver og Forestillinger. Lille og elegant, snart elskværdig, snart arrogant, modtog han en Supplikant som mig henne ved Døren til sit Kontor uden selvfølgelig at byde mig tage Plads. Men paa samme Maade behandlede han f. Ex. en svensk Sangerinde som Fru Jungstedt-Linden, — hun har selv fortalt mig det — da hun vovede at foreslaa ham et Engagement i hine enevældige Tider. Den Dag, da jeg søgte Kammerherren, var han dog i sit mest „affable“ Humør. Jeg overrakte ham „Ny Jord“ s første Hæfte og bad ham om at faa Friplads. „Friplads, Friplads“ , gryntede han, „alle kommer de rendende og vil ha’ Friplads, jeg kan ikke en Gang give min egen Datter Fri­ plads! Ja, ja, nu faar vi se, kom igen om et Par Maaneder. Skal jeg skældes ud i Tidsskriftet?“ „Nej, paa ingen Maade; „Ny Jord“ er ikke grundlagt for at skælde Kammerherren ud.“ „Ja, ja. Saa faar vi se.“ Kammerherren gjorde en Piruet, slog ud med den ene Haand og udraabte: „Ungdommen leve!“ *) Da jeg kom igen i April, fik jeg Friplads, ledsaget af et langt hektograferet Reglement, om hvorledes jeg skulde forholde mig ved Udleveringen efter Kl. 5, udarbejdet af Bureauchef Hauch, en fore­ kommende Embedsmand med grundig Erfaring. Senere var Kammerherre Fallesen just ikke saa elskværdig. Han modtog mig bistert, da jeg bad om at maatte studere den gamle *) Ved andre Lejligheder kunde Fallesens flotte Talemaader virke i høj Grad stødende. Operasanger Nordal Brun har fortalt mig, at han just den Dag, hans Fader, M. V. Brun, var død, havde faaet Besked om at møde hos Fallesen i en Sag vedrørende Operaforholdene. Da Brun sagde, at han ikke var disponeret til at forhandle, da hans Fader netop var død, svarede Theaterchefen blot: „Han var noget rude.“