Erindringer_1937

144 sammenfalden, ivrig lyttende, undertiden snakkende højt med sig selv, medens hendes Øjne flakkede forvirret rundt — hun havde nylig ved et Ulykkestilfælde mistet en ung Slægtning, og denne Sorg havde rystet hendes ellers ligevægtige Sind. Hun kunde smile til mig og mumle uforstaaelige Sætninger. Rank holdt sig Fru Marie Konow, Oehlenschlågers Datter, Moder til en af Norges daværende ledende Politikere. Hun svigtede ikke, naar en af hendes Faders Tragedier opførtes — det var ikke altfor ofte — men hun var ogsaa undertiden nærværende ved en eller anden moderne Forestilling, i Reglen ledsaget af sine Døtre. Naar jeg sad ved Siden af hende, kunde hun henvende Ordet til mig og spørge mig om min Mening. Imponerende virkede Fru Magdalene Thoresen med sit varme, sydlandske Blik og det hvide Haar som en Krans om det fint skaarne Hoved — Henrik Ibsens Svigermoder, heftig i sine Domme, aandfuld, paradoxal. Hvor var det forfriskende at tage en Discussion op med hende! Da jeg lærte hendes Datter og Svigersøn, Fabrikejer Valde­ mar Ludvigsen og Hustru og deres Børn at kende, udvidedes Bekendt­ skabet til Fru Thoresen. Jeg var ofte Gæst i hendes Hjem i Nordre Frihavnsgade paa hendes Fødselsdag den 3die Juni, og senere om Sommeren i hendes Gilleleje Bolig, hvor hun gærne fortalte om sine Kristiania-Aar og sine Oplevelser dér, da Norges nye Digtning brød frem. Festen paa hendes 80 Aars Fødselsdag i 1899 forløb heldigvis uden Mislyd, skønt den paa Forhaand havde vakt Strid, da Brygger Carl Jacobsen vilde have „det moderne Gennembrud“ udelukket. Føl­ gen var, at Nicolai Bøgh holdt Festtalen. Magdalene Thoresen havde fortjent en mere gedigen Hyldest. Men opløftende virkede Henrik Ibsens telegrafiske Hilsen. A. D. Jørgensen kom ofte i Parkettet, senere hans Efterfølger som Rigsarkivar Bricka og Arkivar Kringelbach. Disse Mænd kunde gøre en lang Mellemakt underholdende. Jeg maa heller ikke blandt Frigængerne glemme den gamle Læge I. H. Lorck, der just for 50 Aar siden —- ved „Genboerne“ s første Op­ førelse paa Hoftheatret — havde udført Klints Rolle og redigeret „Theaterbladet“ , der er et vigtigt Dokument til Det kgl. Theaters Hi­ storie ved sine udførlige Meddelelser om Repertoiret og de spillende. Senere blev Lorck, der var Broder til den højt fortjente danske Bog­ handler Carl Berendt Lorck i Leipzig, Grundlægger af „Illustrierte Zeitung“ og Indehaver af I. I. Webers Forlag, Distriktslæge i Bogense. Da han som Pensionist levede i Hovedstaden, blev den alderstegne Theaterenthusiast fast Gæst i Det kgl. Theater og skrev sine Erin­ dringer: „70 Aar“ . Han havde en god Hukommelse og kunde med Udbytte raad- spørges om de store Theatertider, da Fru Heiberg stod i sin Glans. Jeg besøgte ham en Gang i hans Bolig i en af Vesterbros Sidegader,

Made with