Erindringer_1937

146 i Krigen 1864 og skrevet forskellige Erindringer og Fortællinger, af hvilke han forærede mig et Bind med venlig Dedikation. Han var Mønstret paa en Theaterkontrollør, vimsede hastig og fore- kommende ud og ind, sørgede for, at Rigsdagsmændene hurtig fandt deres Pladser og virkede beroligende paa altfor utaalmodige Jour­ nalister. „Kammerherren har paalagt mig at være imødekommende overfor de Herrer af Pressen og lukke et Øje i“ — han mente, hvis der kom flere Medarbejdere ved det samme Blad paa en og samme Aften. Hyggelig og munter var den gamle Zimmerinann med de ven­ lige Øjne. Hans Velkomst-Hilsen hørte med til et Theaterbesøg i Aarene omkring 1890. 1 Det kgl. Kapel sad paa dette Tidspunkt endnu flere alderstegne Medlemmer, som dels var præget af Fortidens Musikkultur, dels af ejendommeligt Ydre. Lige nedenfor første Parketrække til højre havde med Datidens Placering Violoncellisterne Sæde. Blandt disse bemærke- des Petersen, der bar Tilnavnet „den gamle Vaskebjørn“ . Hans Søn Albert Petersen debuterede i „Jægerbruden“ og blev senere i mange Aar — under Navnet Albert Heyde — en af Korets Førere. Paa en Violoncelplads sad Fritz Bendix, der var Kapellets Regissør. Han var Fætter til Georg og Edvard Brandes, en sjælden intelligent Mand med mange Interesser. Et lille Skuespil „Efter Prøven“ fik han opført paa Det kgl. Theater. Han gav Stødet til Oprettelsen af Studentersam­ fundets Arbejderkoncerter, i hvis Bestyrelse jeg samarbejdede med ham. De bestaar endnu, og han var ligetil sin Død Institutionens nid­ kære Formand. Fritz Bendix hørte til den Kreds af Kapellets Medlemmer, der sam­ lede sig om den af Franz Neruda 1868 stiftede Kammermusikforening. Blandt Kapellets kammermusikudøvende Kræfter maa ogsaa nævnes Violinisterne Schiørring d. æ. og Fr. Hilmer, Bratschisten Chr. Peter­ sen, Koncertmester Anton Svendsen, Violinisten Holger Møller, der udtraadte, da han blev Stamhusbesidder, men ikke svigtede Neruda- Kvartetten, Violoncellisten Rudinger, der ogsaa var Landskabsmaler og U. G. paa Charlottenborg, Ludvig Holm og Osvald Poulsen, der begge tilhørte Strygerne. Tofte sad endnu ved sin Koncertmester Pult, men jeg har hverken hørt ham som Solist eller som Kammermusik- spiller. En Kreds af yngre og unge voxede nu frem i Kapellet — Axel Gade, Johs. Schiørring, Kristian Sandby, Jul. Borup, Fini Hen- riques, Carl Nielsen, Georg og Ernst Høeberg, der baade i den gamle Kammermusikforening og i Privat Kammermusikforening hurtig gjorde sig gældende, og med hvem Omgangen for mig var lærerig. Blandt den ældre Stab erindrer jeg yderligere den mærkelige Violinist Møller, der, naar man saa ham i Kapellet eller paa Gaden, syntes at stamme fra „Hofviolon’ernes“ Tid. En ejendommelig Type var Vio­ linisten Sveistrup, der allerede havde faaet Ansættelse i Frederik den 6tes Tid og endnu, da han var en Mand paa de 80, dirigerede den i 90ernes brugelige Skuespil-Ouverture. Den jaskedes af — i Reglen

Made with