Erindringer_1937

13 Strand paa Hjørnet af Naboløs i en Ejendom, da Nr. 16, nu Nr. 52, der var opført i Slutningen af det 18de Aarhundrede (1798). Ved et mærkeligt Træf bor min ældste Datter Clara nu i samme Lejlighed som sine Oldeforældre. Min Farmoder, Henriette eller Jette Wulff, var født i Randers, som tidligere rummede en stor jødisk Menighed. Hendes Forældre, hvis Træk et Par Silhuetter har bevaret, stammede fra Fredericia, Fristedet for indvandrede jødiske Familier. Hun var Søster til Wulff Joseph Wulff, der blev Assistent ved det danske Guvernement paa Guineakysten og døde her 1842 af gul Feber. Hans tunge Skæbne er fortalt i den af mig udgivne Brevsamling „Da Guinea var dansk“ . Budskabet om hans Død, just da hans Hjemkomst var ventet, rystede Familien. Min Fader erindrede endnu som gammel Mand det Ind­ tryk, Begivenheden havde efterladt. Det blev Indledningen til alvor­ lige Tider. Min Farfader døde ung, og min Farmoders gamle Foræl­ dre gik samtidig bort. Hun sad nu tilbage som Enke med tre Sønner Herman, Julius og Louis, en fjerde Søn Carl døde som Barn, og tre Døtre Mathilde, Sophie og Rosette, og i smaa Forhold. Hun over­ levede sin Mand i over 30 Aar. To malede Portræter — vistnok af Samuel Henriques — viser deres unge, alvorlige Ansigter. Min Fader følte, at nu var hans glade Barndom forbi — han havde kun den ene Tanke at jævne Vejen for sin Moder og sine Søskende. Min Farmoder var en god Bekendt af Familien Melchior, og det faldt derfor ganske naturligt, at min Fader, der var født 20. Februar 1834, Kronprinsensgade 39, efter sin Konfirmation blev anbragt paa Kontoret hos Handelsfirmaet Moses og Søn G. Melchior. Han nærede bestandig den største Veneration for Melchiors. Baade Moritz og Moses Melchior hørte til hans ældste Bekendte, og han fortalte gerne om det Slid, der blev krævet af en ung Kontorist for 90 Aar siden. Baade Sommer og Vinter maatte der arbejdes til langt ud paa Aftenen, selv om Søndagen krævedes det, at man mødte paa Kontoret. Morsom var Beretningen om, hvorledes min Fader en Dag paa Moritz Melchiors Ønske kørte til Roskilde for at skaffe en Amme til hans nyfødte B a rn ! Der herskede et patriarkalsk Forhold mellem Chef og Personale, som Nutiden ingen Anelse har om. Min Fader var kun 22 Aar gammel, da han den 1ste December 1856 sammen med Ludvig Bloch, Onkel til Moder, stiftede Firmaet Bloch og Behrens, der bestaar den Dag i Dag. Det handlede med Korn, senere især med Uld, Klipfisk og Tran. F ra Kompagnistræde og Ny­ havn naaede det til Toldbodgade 19, den gamle Funchske Gaard, som Firmaet senere købte. Min Fader oplevede allerede i det andet Aar, han var etableret, Pengekrisen, der fra Hamborg forplantede sig til Kjøbenhavn, men ved Pontoppidans, Tietgens og Adlers Indgriben be­ grænsedes i sine skæbnesvangre Virkninger. Ludvig Bloch døde pludselig i Sommeren 1871, og min Fader førte saa Firmaet videre som Eneindehaver, indtil han henved 30 Aar se

Made with