Erindringer_1937

153 bære over med Udførelsens Mangler. Ved hver Førsteopførelse saas den nye Kultusminister, Professor Goos, i Parkettet interesseret følge Forestillingen. Det blev fortalt, at han vilde gøre Riis-Knudsen til Direktør for Det kgl. Theater. Men foreløbig havde Kammerherre Fallesen garderet sig ved, saasnart han erfarede, at en ny Kultus­ minister var paa Trapperne, at ile til Kong Christian den 9de og bede Majestæten om Støtte. Da saa Goos kom i Tiltrædelsesaudiens, sagde Kongen: „Jeg har et eneste Ønske, Deres Excellence: at De vil holde Haanden over min Theaterchef!“ Omtrent samtidig med Fallesens Død faldt Ministeriet Estrup, ikke mæt af Dage, men som Offer for Forliget, og den nye Kultus­ minister Bardenfleth gik ad andre Veje — Riis-Knudsen kom aldrig — ligesaa lidt som Sophus Neumann — paa Kongens Nytorv. Men til Held for Det kgl. Theater vendte August Liebman tilbage. I Dagmartheatrets ha-stemte Tragedieopførelser lyste et Gæstespil fra Deutsches Theater op med Kadelburg som en mønsterværdig Frem­ stiller i sine egne Lystspil. Og Frédéric Febvre viste sin elegante Fremstillingskunst. Husker man endnu Fallesens geniale Streg, da han paa Det kgl. Theaters Vegne forbød ham at optræde i „Tartuffe“ som henhørende til Det kgl. Theaters Repertoire? Ove Rode skrev et vittigt Svar ved at skildre, hvorledes Théâtre français hindrede Skuespillere fra Det kgl. Theater i at spille Holberg i Paris. Paa Nørregade hos Severin Abrahams gik alt i den gamle Skure, indtil det Herman Bang’ske Intermezzo løftede Folketheatret ud af dets Fuger. Endnu hvirvlede Julie Hansen, Zinck, Harald Kolling, Hellemann og Dorph-Petersen sig rundt i viltre Farcer, medens Elith Reumert og Maria Müller brillerede i „For Alvor“ . Og Abrahams sad i sit Kontor ud til den ildelugtende „Elefant-Gaard“ — en Levning fra Hippodromen — og regnede og regnede paa sit Budget og berettede den unge besøgende — i dette Tilfælde mig — om sine gode Hensig­ ter, der dog kun sjældent realiseredes. En Aften, da jeg under Forestillingen sad og talte med ham, lød der heftige Kvindeskrig inde fra Scenen, og et Øjeblik efter kom Re­ gissør Hellemann hastig for at meddele, at Frk. Margrethe Nyrop, der spillede sin Moders berømte Rolle i „En lille Hex“ , var faldet og havde brækket Armen. Abrahams tog det indtrufne meget roligt: „Naa, ogsaa det skal jeg hjemsøges af“ . Han gav Ordre til at meddele Publikum, hvad der var sket, og at Billetkontoret vilde betale Pen­ gene tilbage. Abrahams var en meget indtagende Mand, og paa Højde af sin Folkegunst saa jeg ham paa Skydebanen hin Maj Aften i 1893, da hans 25 Aars Skuespillerjubilæum fejredes. Kammerherre Fallesen, der ikke havde villet engagere Abrahams tilbage til Skuepladsen for hans Debut, fordi han — som han kynisk sagde — er „for højrum- pet“, førte Forsædet og overrakte ham Ridderkorset, for senere næ