Erindringer_1937

157 Glemme kan jeg heller ikke Joseph Joachim og hans noble, klas­ siske Fortolkning af Violinens Mesterværker eller Hans Richters im­ posante D irigentskikkelse — to Personligheder, der hævede dansk Koncertliv ud over Døgnets Trivialitet. Cæciliaforeningen gav under Fr. Rungs Direktion rige Indtryk af klassisk Musik, og Madrigalkoret naaede evropæisk Ry, medens i Koncertforeningen Otto Malling fremførte et saa berømt Værk som Berlioz’ „Fausts Fordømmelse“ og i Privat Kammermusikforening, som i Julius Borup havde en Leder med gammel Kultur — hans Fa­ der Præsten havde været en af Studentersangforeningens Stiftere — stod alle de berømte klassiske Kvartetter paa Repertoiret. Stor Betydning fik for mig den af W illiam Behrend og Gustav Helsted ledede private Sammenslutning „Musikselskabet af 14de Marts“ , hvor for første Gang Brudstykker af „Siegfried“ og „Ragna­ rok“ blev udført, efter at „Va lkyrien“ 1891 paa Det kgl. Theater havde betegnet det Wagnerske Vaarbrud paa vor Scene. Bruckners Symfonier omsat for to Klaverer bragte Bud om Østrigs store, her­ hjemme næsten ubekendte Symfoniker. Behrend var den utrættelige Vejleder i sine Indledninger, Gustav Helsteds Sarkasme, Louis Glass’ Kunstnersind er Erindringen om hine nu saa fjærne betydningsfulde Aftener. Dybe Musikindtryk fik jeg ogsaa ved Gottfred Mathisson-Hansens Orgelforedrag i Trinitatis K irke — det var Eftermiddage, hvor Kirke­ rummet fyldtes a f de store Orgelmestres rene og ædle Toner — Timer, hvor den ydre Verden med dens Uro og Splid var langt borte, og man i Orgelstemmernes Brus førtes til indre Fordybelse og Selv­ ransagning. Mange forskellige Personligheder fra Musikens Verden træder frem for min Erindring. Gennem Sophus Michaélis lærte jeg August Enna at kende. Han fik just sin første Opera opført: „Hexen“ , til hvilken Alfred Ipsen havde bearbejdet Texten efter den af Georg Brandes saa beundrede Maler-Digter Arthur Fitgers Drama. „Hexen“ i sin første uforkortede Skikkelse er vedbleven at være en af Ennas virkningsfuldeste Operaer. Han var Autodidakt, havde møjsommelig arbejdet sig frem, trængte stadig til Protektion og Understøttelse. Som den fødte Opera­ komponist greb han de mest forskelligartede Emner, men ikke altid rigtig. Derved led han smertelige Skuffelser, og disse kom til at in­ fluere personligt paa ham. Han mente sig forfulgt og forurettet, hvad han maaske ogsaa var, og bar sig derfor ikke altid klogt ad. Ved „Hexen“ s Opførelse*) vandt han Position, og i Tyskland fik han Ind*) Til denne knytter der sig den kuriøse Begivenhed, at „Politiken s Anmel­ der Charles Kjerulf „sneg“ sig ind for at overvære Generalprøven. Derover stor Ravage paa Theatret og Erklæring fra Fallesen. I vore Dage anses Musikkritikeres Nærværelse ved en Opera-Generalprøve for den selvfølgeligste Sag.