Erindringer_1937

169 Den Medfart, Brandes havde faaet, gjorde Tanken om at hylde ham med en Fest nærliggende. Den blev planlagt i Foraaret 1891, men af „politiske“ Grunde opgivet igen. Nu havde jeg regnet ud, at om Efteraaret vilde 25 Aarsdagen for Udgivelsen af Brandes’ første Bog, „Dualismen i vor nyeste F ilosofi“ indtræffe. Ved Henvendelse til Den Gyldendalske Boghandel lykkedes det mig — som Brandes næv­ ner i sine Erindringer — at faa konstateret, at Udgivelsesdagen var den 25de Oktober, der vilde indtræffe paa en Søndag. Jeg besluttede saa efter Samraad med Henrik Cavling og Peter Nansen at forsøge Festen gennemført nu. En Komité blev dannet, og jeg rettede personlig Henvendelse til forskellige prominente Mænd om at indtræde i denne. Oprindelig var det Hensigten at holde den i Kon­ certpalæets mindre Sal, men næppe var Listerne bievne fremlagte i den Gyldendalske Boghandel, før Tilstrømningen blev saa stor, at den lille Sal ikke vilde kunne rumme Deltagerne. Det var derfor nød­ vendigt at rykke ind i den store Sal, men her viste der sig den Van­ skelighed, at der om Eftermiddagen skulde afholdes en Folkekoncert med Johan Svendsen som Dirigent. Svendsen erklærede sig dog strax rede til at rykke Tidspunktet for Koncertens Begyndelse tilbage, saa- ledes at der blev Tid nok til Borddækningen, idet Festen med sine 560 Deltagere var fastsat til Kl. 8 . Til Festen skulde der slutte sig et pompøst Fakkeltog af Arbejdere, Kunstnere og Studenter, som derefter i den store Sal var indbudte til Punschesold. Cavling og jeg begav os til Politidirektør Eugen Petersen for at forelægge ham Planen om Fakkeltoget — husk Tiden, midt i Estrupiatet, hvor der fra de herskende blev set med Uvilje paa alt, hvad der kunde minde om Opposition — og saa ovenikøbet Georg Brandes! Men Politidirektøren var yderst charmant og Aftalen blev, at Fakkeltoget skulde samles ved og udgaa fra Nikolai Taarn (den saakaldte „Mave“ ved Slagterboderne) og over Kongens Nytorv, gen­ nem St. Kongensgade og Dronningens Tværgade drage ind i Palæets Gaard. Men saa indtraf der noget aldeles uventet. Da jeg en Eftermiddag kom hjem, laa der et Brev til mig fra Georg Brandes, der meddelte mig, at da han havde hørt et Rygte om, at jeg vilde arrangere Fest for ham, vilde han, uden at miskende mine gode Hensigter, underrette mig om, at han ingen Fest ønskede. Jeg meddelte Maleren Johan Rohde, der var en af Festens ivrigste Tilhængere, Budskabet og skyndte mig fra hans Hjem i Nyhavn op til Nansen, der da boede i Toldbodgade, og lod ham læse Brandes’ Brev. Han tog det med sin sædvanlige Ro og raadede mig til at søge Brandes i hans Hjem paa Hjørnet af Havnegade og Nyhavn. Brandes var hel­ digvis til Stede, og jeg udviklede nu saa veltalende som muligt Festens Hensigt: at mødes med ham paa hans Mærkedag og gøre ham en Glæde. Jeg husker tydelig, at jeg netop brugte disse Ord: „Gøre ham en Glæde!“ Saa tænkte han sig lidt om, mine Ord syntes at have gjort