Erindringer_1937

172

aldrig den Løgn, at Lysets Engel nogensinde faldt eller kunde falde. Tak for de Fakler! Lad dem, flamme højt. Lad dem lyse vidt! I den store Sal var nu Arrangementet af Punschebordene bragt i Stand, og her fulgte en lang Række Taler til Brandes — særlig minde­ værdig var Højskoleforstander Pastor Morten Pontoppidans Hilsen fra Landet udenfor København. Jeg husker ingen anden Fest, hvor der blev bragt Enkeltmand en saa fuldtonende, enstemmig Hyldest. Brandes takkede under et denne „Ungdom af Arbejdere, Kunstnere og Studenter“ . Dagen efter var det, som om alle Helvedes onde Aander var blevet sluppet løs. Højrepressen og „Morgenbladet“ skummede. De latter­ ligste Referater af Festen ledsagedes af stupide Ledere om Talere og Sange. Der levedes højt i Uger paa denne Fest og dens Forløb. Det moderate Venstre stod forøvrigt ikke meget tilbage for Højrepartiet, og en Dag fortalte en Medarbejder ved „Adresseavisen“ , hvor jeg som allerede nævnt havde overtaget Carl Ewalds L iteraturkritik, mig, at en Folketingsmand havde meddelt ham, at den Understøttelse, Bladets Redaktør, Kaptajn Otto Liitken, søgte paa Finansloven, ikke vilde blive bevilget, da „Adresseavisen“ bragte Brandesianske Literatur- anmeldelser af mig. Jeg maatte foreløbig fortrække. Saa voldsomt gebærdede Fanatismen sig efter den vellykkede Brandesfest. Først efter Systemskiftet 1901 fik Georg Brandes Professorgage! Paany gik Henrik Cavling og jeg til Politidirektør Eugen Petersen. Han syntes noget forbeholden. Men da vi paa Brandesfest-Komitéens Vegne overrakte ham 100 Kr. til Politiets Understøttelseskasse med Tak for dets Hjælp ved Fakkeltogets Opmarsch, tøede han op og viste os sit mest charmante Ansigt. Hurtig efter Brandesfesten blev der lagt Beslag paa mig til Arran­ gementet af en Theaterforestilling. Herman Bang var i en af sine pekuniære Trængselstider, og der maatte skaffes Udveje. Ove Rode var kommen paa Kant med ham og stillede sig kølig til Planen om en Forestilling for ham paa Dagmartheatret, men Holger Federspiel og jeg gennemførte den. August Lindberg lovede at komme fra Skaane for at spille Osvald i 3die Ak t af „Gengangere“ , hvori Fru Louise Nansen skulde forsøge sig som Regine i et Fag, der laa fjernt fra de Operette- og Feeri-Roller, hun havde været vant til paa Casino. Vi opsøgte Fru Anna Norrie paa Hotel Kongen af Danmark og fik Løfte om hendes Medvirkning — stor og statelig med et charmerende Smil tog hun imod os. En vigtig Opgave ved Forestillingen, ja den, af hvis Udfald hele dens Held afhang, overtog Overretssagfører Alexander Cantor, idet han efterhaanden hævede Indtægterne ved Kassen, som Herman Bangs Kreditorer laa paa Lur efter. Der var udsolgt Hus og en kvælende Hede paa Tilskuerpladsen. I en Mellemakt faldt en ung Arendrup besvimet om mod Parket- Døren, der gik op, saa han med et Rabalder styrtede ud i Gangen.

Made with