Erindringer_1937

1 7 5

stik, han gav af Danmark i denne Reaktionens Glanstid. Jeg husker han sagde: „Kunsten hedder Klubien,“ fordi Højesteretsadvokat Klubien var bleven valgt ind i Kunstmuseets Indkøbskomité. Her var atter saftigt Stof for Højrepressen Dagen derpaa. Og hvilket Stof havde samme Presse ikke i den fri Udstilling, som hos Kunsthandler Kleis paa Vesterbro samlede ivrige Grupper om­ kring de unge Maleres Værker, og hvor man — for at anvende Emil Hannovers Udtryk — „under Lidelse“ kunde tilegne sig Willumsens moderne Experimenter. Hannovers Udtryk faldt de konservative An­ meldere for Brystet, som om ikke al stor Kunst paa alle Omraader maa tilegnes under Lidelse, d. v. s. under den Forstaaelse, der kun opnaas ved nøje Studium. Hvilken Kunstglæde maatte jeg ikke som ung fornemme paa de fri Udstillinger med de mange frodige Talenter. Tænk paa Parykkerne paa Charlottenborg, paa Vermehrens Konser­ vatisme, paa Forkastelsen af Viihelm Hammershøis Portræt af Søste­ ren, paa Balsgaards latterlige Polemik med Karl Madsen, der for mo­ derne dansk Kunst i 80erne og 90erne kom til at betyde ligesaa meget som Georg Brandes for den fremadkæmpende Literatur i 70erne. Hans og Hannovers K ritik i „Politiken“ aabnede vore Øjne for de egentlige Værdier i Kunstens Verden, og jeg nød i lige Grad Karl Madsens skarpsindige og polemisk fuldendte Redegørelser og Emil Hannovers stilistiske Mesterskab. Hver for sig to aandfuldc Person­ ligheder, som dansk Malerkunst staar i dyb Gæld til. I hine Tider existerede der endnu hos Stefan å Porta Stamborde. Særlig yndet var om Eftermiddagen det Bord, hvor Redaktør Carl Carstensen præsiderede. Mit Bekendtskab med ham blev, til Trods for, at 30 Aars Forskel i Alder ogsaa betød Forskel i Meninger, i T i­ dens Løb lige til hans Død i 1922 til varmt Venskab, og der skete ingen Begivenhed af Betydning i vor egen lille Ravnekrog eller ude i den store Verden, som jeg ikke drøftede med ham, enten ved Stam­ bordet eller i hans Hjem først i Frederiksberggade, derpaa i Silkegade og tilsidst i Amaliegade, hvor han boede næsten en Menneskealder. Hans livlige Hustru Mimi, født Nielsen, hvis Fader havde ejet Con- stantia ved Charlottenlund, og som huskede min Moder fra hendes Ungdom paa L ille Taffelbay, og hans Steddatter Asta Budde-Lund hyggede utrættelig om ham. Han havde allerede i sin Ungdom sluttet nært Venskab med Kammerherre Jacob Scavenius, og han glemte aldrig den Rejse, de i Forening ubekymrede og veludstyrede med Penge havde foretaget til Paris. Da vi i Udstillingssommeren 1900 var sammen i Frankrigs Hovedstad ved den internationale Presse­ kongres, syntes han, at alt var forandret. Fransk Aandsliv havde stedse en høj Stjerne i Carstensens Bevidsthed, og i hans sidste Leveaar var Memoirer fra Napoleontiden hans kæreste, ja eneste Læsning. Sin første og største Artikel havde Carstensen — som stud. jur. Journalist C. Carstensen — offentliggjort i M. G. G. Steen- strups „Dansk Maanedsskrift“ . Den er paa 72 Sider, handler om