Erindringer_1937

176 „F ru de Kriidener“ og indleder andet Bind af Aargangen 1862. Car- stensen følte sig meget stolt over, at Jules Claretie ved Journalist- kongressen i Stockholm i 1897 sagde til ham, at han kendte denne Artikel — den var bleven oversat paa fransk. Sammen med Robert W att havde han stiftet Ugebladet „F igaro“ , der efter tre Aargange 1868 forvandledes til „Dagens Nyheder“ , der ligetil 1922 blev udgivet „under Ansvar af C. Carstensen“ , der ikke havde svigtet sit Blad — Godsejernes Organ — da Ferslew reddede dets fortsatte Udgivelse. Carstensen stillede sig et Par Gange til Folketinget — en Gang i Lejre mod Holstein-Ledreborg, en anden Gang i Frederikssund mod P. Petersen, men naaede ikke at faa noget Mandat. T il Gengæld øvede han Indflydelse i Partiet ved sin nære T ilknytning til Gods­ ejerne og ved sin polemiske Journalistik, i hvilken han — foruden Topsøe — var den eneste, som kunde maale sig og tage Kampen op med Hørup og Edvard Brandes. Da „Politiken“ i sine første Aar indeholdt en Artikel-Serie „Kendte Ansigter“ med hensynsløs Persi- flage af indflydelsesrige Højrepolitikere, bragte „Dagens Nyheder“ en i samme Stil affattet Karakteristik af Edvard Brandes, der strax satte Bom for Fortsættelsen af „Kendte Ansigter“ . Carstensen var Hoved­ mand for hin Artikel, der i sin Art var et ypperligt Stykke Polemik. Med Aarene kom Carstensen til at se mere kritisk paa Højre. Dets nye Ledere og dets famlende Politik tiltalte ham ikke, og at hans Ven Jacob Scavenius ikke fik en Position i Partiet, fjærnede ham yderligere fra det. Han blev — for at bruge et fra tysk Politik i Bismarcktiden hentet Udtryk — en „Reichsnorgler“ . Han sparede ikke Højre for bidende Udtalelser og Sarcasmer, naar han sad i en fortrolig Kreds — jeg husker, han i den Anledning en Dag kom op at skændes med Maleren Vilhelm Rosenstand, der var en lidenskabelig Højremand og bebrejdede Carstensen hans Kritik. Ogsaa for den Ferslewske Presses Mangler, særlig i de senere Aar, havde Carstensen Øje — han blev som Medredaktør af „Nationaltidende“ mere og mere trængt til Side og sad tilsidst i Redaktionens smukke Hjørneværelse som en Overlevering fra Kampens Dage, hvor der ikke blev givet Pardon i Pressen. Men aandsfrisk var han til det sidste, fordomsfri og munter i Samtale. Sit Had til Grundtviganismens Karikatur og til Kirkelighed i al Almindelighed lagde han aldrig Skjul paa. Han havde lært af fransk Journalistik, han førte sin Pen som en elegant Kaarde, der i rette Ø jeblik traf Modstanderens saarbare Punkt og gjorde Ende paa hans Pjat. Som Journalistforeningens mangeaarige Formand virkede han ved sin common sense og sine kloge Raad. Dagen efter Valget den 3die April 1901, da Højre omtrent var bleven udslettet af Folketinget, mødte Carstensen paa sin Vej til Redaktionen Kong Christian den 9des Kabinetssekretær, Geheime- etatsraad Rosenstand, ved Kolonaden paa Amalienborg. Carstensen erklærede — han har selv fortalt mig det — at Situationen var uhold