Erindringer_1937

178 skete, naar der var politisk Stormvejr i Vente. Carstensen smilede polisk af Dinesens Ræsonnementer, og denne ilede hurtig videre med sit Rævefysiognomi. En Mand, jeg ogsaa husker fra disse Eftermiddage, er Kaptajn A. Leigh-Smith. Han var bleven Plougs Efterfølger som Redaktør af „Fædrelandet“ , da man omkring 1880 gjorde et Forsøg paa at redde det gamle Blad, som havde overlevet sig selv. Men Forsøget mis­ lykkedes, skønt det var præget af liberale Tendenser — C. Hage støttede det vistnok. Nu var Leigh-Smith kun en interesseret Tilskuer til Dagens Begivenheder, altid med et venligt Smil til den, han talte med. Hans lidt duknakkede Skikkelse hørte ligesom med i Efter­ middags-Billedet. Naar jeg tænker paa de andre faste Gæster hos å Porta, maa først de fremragende Læger, Professorerne C. L. Studsgaard og Carl Lange, nævnes — de hørte til i Periferien og holdt sig fornemt til deres Aviser, medens den langt yngre Edvard Ehlers ivrig drøftede Øje­ blikkets Problemer fra Lægekunst til Politik og Theater med sine bekendte. Professor Oscar Wanscher sad i Reglen ved Vinduet i det yderste Lokale, og med ham kom jeg undertiden i livlig Discurs — intet menneskeligt var ham fremmed. Og Vilhelm Rosenstand, af Ydre en Blanding af Kunstner og gammel Soldat, kunde nok faa en Eftermiddagstime til hurtig at forløbe, naar han fortalte om sine Oplevelser i 60ernes Rom eller meddelte sine uforgribelige Meninger om det smukke Køn. Jeg havde tidligere truffet ham ved Baller hos Fabrikejer W illiam Salomonsen — dennes Søn Axel var min Skole­ kammerat — hvor han og den snart mutte, snart muntre E rik Hen- ningsen mønstrede de unge dansende Par. Ja, hvor kunde Rosen­ stand ikke fortælle — jeg bad ham Gang paa Gang skrive sine Memoirer, men han var ikke til at bevæge dertil. Et stort tidshisto­ risk Stof gik med ham i Graven. Musik- og theaterinteresseret var han som faa — hans Søster Nanna debuterede med Glans paa Det kgl. Theater som Mignon, men forlod hurtig Scenen for at ægte Fabrikejer Ekman. Rosenstand var bleven g ift i en frem rykket Alder og havde faaet en Søn, som var hans store Glæde. Undertiden havde han Drengen med hos å Porta, og denne gik saa rundt paa hele Ka­ féen for at udspørge Gæsterne om, hvad de hed, eller for at frem­ stamme Bemærkninger om Kunst, han havde hørt af de voxnes Mund. Da Rosenstand havde mistet sin Hustru, og da Sønnen Poul var taget til Udlandet for at blive Sanger — hvad der dog ikke lykkedes — blev hans sidste Leveaar triste. Dagen før Verdenskrigens Udbrud — den 31te Juli 1914 — fejrede han i Gilleleje sin 70 Aars Fødsels­ dag. Han boede i det lille Fiskerhus, hvor han havde lejet sig ind. Dagens eneste Gæst var hans mangeaarige Ven, Kredslæge Kristian Carøe, en nobel og indtagende Mand med mange Interesser. Jeg kendte ham fra de Aar, han havde været Amanuensis hos Professor Reisz, og havde læst flere af hans værdifulde kulturhistorisk-medicin-