Erindringer_1937

16 jeg erindrer som ung, glad Student. Naar jeg ved Middagstid stod ved Entrédøren og lyttede efter min Fader, kom Kaptajn Schmiegelow ofte op ad Trappen og sagde, naar han saa mig: „Nu er Din Fa r der straks.“ De mødtes paa Børsen, da Schmiegelow var Assurandør. I den anden Side af Ejendommen ud mod Niels Juelsgade boede Skrædermester Ulrik Ipsen, hvis Søn, den saa brat ved et Ulykkestil­ fælde omkomne cand. mag. Knud Ipsen, blev en god Bekendt af mig og min Manuduktør til Filosofikum. Mange smaa Hændelser samler sig til et broget Mosaikbillede af min Barndom. Dørklokken lyder en Dag, min Moder siger, at jeg skal komme med, og da Entrédøren gaar op, sidder min Morbroder Vilhelm Fried- lænder udenfor paa Trappen paa en Gyngehest, hans Fødselsdagsgave til mig. Onkel Vilhelm var en kær, med Længsel ventet Gæst ved vore Mid­ dage, især naar den jødiske Gruemad serveredes. Han kom altid uan­ meldt, og min Moder følte sig meget bekymret, hvis Dagens Spise­ seddel var for borgerlig jævn for hans kræsne Gane. Han kunde spøge og være munter, drillende og satirisk, men tit klagede han over sit Helbred, og hans Øjne fik da et melankolsk Udtryk. Han havde ved min Morfader, Sally Friedlænders Død overtaget Papirforretningen, bistaaet af Axel Dithmer, en sjælden sympatisk Personlighed med god­ modige Øjne bag Brillerne og stort krøllet Haar. Han var Amatør­ maler, og et Søstykke, han havde foræret mine Forældre til deres Bryllup, hang længe paa vor Væg. Det var altid fornøjeligt at komme i Besøg hos Onkel Vilhelm, der havde sin Ungkarlebolig i Havnegade i vor umiddelbare Nærhed. Jeg ejer et Maleri af I. T. Hansen, der har malet ham ved Kaffebordet i Slobrok. Eller ogsaa i Forretningen i den Anckerske Gaard Ved Stran­ den, hvor jeg købte Papir og Penne og blev bedt indenfor i Privat­ kontoret. Herfra saa jeg 6te Oktober 1873 — kort efter at jeg var kommen i Skole, hvorfra min Moder hentede mig til Begivenheden — Afsløringen af Kong Frederik d. 7des Statue ligeoverfor paa Slots­ pladsen paa Kongens Fødselsdag. Elleve Aar senere stod jeg i det sam­ me Kontor og betragtede med Forfærdelse Christiansborgs Brand. Onkel Vilhelm blev en ivrig Samler af Kunstindustri. Hans senere Hjem i Nørrefarimagsgade var et helt Museum med de skønneste Møbler og Kunstgenstande, men han følte sig ikke lykkelig, savnede sikkert et Familieliv, og hans Særheder tog Overhaand i hans sidste Leveaar, da hans Husholderske Madam Sørensen, paa en Gang god­ modig og skrap, tog Styret og vistnok tyranniserede ham. Gennem sin nære Ven, Bogtrykker O. C. Olsen blev han Papirleverandør til „Dags­ avisen“. Hans Død i 1894 — kun 53 Aar gammel, — føltes af os alle som et smerteligt Savn. De pragtfulde Samlinger blev solgte ved Auktion i Kunstindustrimuseet. Det var et arbejdsomt Liv, min Fader førte, punktligt efter en