Erindringer_1937

184 landske Meningsfæller fra i sidste Ø jeblik. Derimod blev han ved en pludselig Død 1907 forskaanet for at opleve Albertis Fald. Han holdt paa ham til sin sidste Time. „Dannebrog“ blev bebudet med voldsomme Trompetstød. Da saa de første Numre udkom i September 1892, blev Carl B. Henriques — den nuværende Højesteretssagfører — og jeg paa vor ofte gentagne Tur gennem Charlottenlund Skov til Strandvejen hurtig enige om, at en ny Indsats i dansk Journalistik ikke vilde kunne ventes af den bombastiske Tone, som paa alle Omraader lød i dette Blad. Den 2den Maj 1892 fejrede Studentersamfundet sit 10 Aars Jubi­ læum med en Forestilling paa Folketheatret. V i havde ikke givet A f­ kald paa disse Forestillinger, som altid indbragte Kassen et smukt Overskud. Edgard Høyer havde faaet Farcen „F rk . A. V .“ opført, hvori Komponisten Sophus Andersen morede ved sit pudsige Spil som en forlegen ung Mand, og hvor Theatret paa Vrangen præsen­ teredes, og Poul Nielsen debuterede som Dramatiker med Farcen „Hvis er Barnet“ . Henrik Hertzs „E t Eventyr i Dyrehaven“ og Ove Rodes Lystspil „B illings“ havde ogsaa gjort Lykke. Og Sophus An­ dersens og Otto Høpfners Operette „Columbus“ med iørefaldende Musik a f den gamle Musiklærer Fritz Andersen var med L iv og Lyst bleven givet paa Casino, hvor nuværende Theaterlæge Axel Heine sang et a f Hovedpartierne. Nu tilfaldt det Ove Rode at skrive et Jubilæumsstykke, en roman­ tisk Komedie „Mellem Himmel og Jord“ , som var lystig og respektløs med et muntert „Naturalistisk Intermezzo“ , hvor jeg som civil plud­ selig dukkede op paa Scenen og underrettede Publikum om, at Kon­ gens Foged havde indfundet sig for at nedlægge Forbud mod Fore­ stillingens Fortsættelse. Maskeret med Bakkenbarter som en kendt Fogedassistent ved Navn Hansted optraadte nu en af de medvirkende, og der udspandt sig en Procedure, inden Traaden i Stykket kunde genoptages. Da vi havde været bange for, at en eller anden Tilskuer maaske skulde tro, at der var opstaaet Ild i Theatret, mødte jeg smi­ lende paa Scenen. Forestillingen fremkaldte rasende Angreb i „Avisen“ , der paastod, at jeg i Kritikerens Rolle havde kopieret Paul Marcussen. Havde jeg gjort det, var det i hvert Fald ubevidst. Den 22de Maj fejredes Kongeparrets Guldbryllup under hjærte- lig Tilslutning fra Befolkningens Side i København. Men Venstre- partiet holdt sig ogsaa ved denne Lejlighed forsigtig tilbage. Byen var illumineret paa Hovedstrøget. Det kgl. Theater opførte en Fest­ ballet „Foraaret kommer“ , hvis Text var a f Pietro Krohn med Carl Price som koreografisk Medarbejder, medens Johan Svendsen havde komponeret Musiken, fraregnet „Andante funèbre“ , hans eneste nye Værk i Danmark gennem en Menneskealder. Det var Lejlig­ hedsmusik, men poetisk og fager. Den fortjente at blive bevaret.