Erindringer_1937

186

mere blændende, aldrig med mere improvisatorisk Vælde end paa denne Midsommeraften ved Øresund. Johan Knudsen trak sig i Løbet af Foraaret 1892 ud af „Køben­ havn4^ Redaktion, og nu traadte Kammerherre Jacob Scavenius’ æld­ ste Søn Per til — han vilde omkring Folketingsvalget drive Særpoli­ tik, forsøge nye Veje og Partidannelser. Men det gik aldeles ikke. Han selv var meget klar, men hans Program taaget, og han vendte hurtig tilbage til den Tilværelse som Privatmand, han ikke senere har forladt. Nu afsluttedes ogsaa Ove Rodes Redaktørvirksomhed ved Bladet; han rejste til Norge for om Efteraaret at træde ind i „Poli­ t i k e r s Redaktion. Og jeg blev heller ikke ved Bladet, hvis nye Her­ rer ikke tiltalte mig. Da Andreas Buntzen, der var „Adresseavisen“ s Theateranmelder, knyttedes som Medarbejder til „Berlingske Tidende44, blev jeg hans Efterfølger, efter at Brandesfestens Eftervirkninger havde tabt sig. I Udstillingssommeren 1888 havde man forsøgt en Saltvandsindsprøjt­ ning paa den aarhundredgamle „Adresseavis4 ved at give den Text, dog kun faa Spalter til at begynde med. Lorry Feilberg blev dens Redaktør, senere Carl Ewald dens Med­ arbejder. Oberst Rørdam skrev som Udgivernes Repræsentant Ud­ land. Ogsaa den firskaarne Carl Scheel-Vandel, der i Følge „Poli- tiken4 1896 blev spist af Kannibaler, var en Gang Medarbejder. I indre Politik var Bladet farveløst. Da Feilberg gik af, blev Kaptajn Otto Liitken hans Efterfølger. Liitken, en Søn af Marineministeren 1 1864, havde været Marineofficer, men en pinefuld Leddegigt havde tidlig nødvendiggjort hans Afgang. Han var i høj Grad lidende, men bar sin Sygdom med ligevægtigt Sind. I de Aar, han var Redaktør, lærte jeg ham at kende som en meget godlidende og venlig Mand, der paa sit særlige Felt — som Marine- historiker — sad inde med store Kundskaber. Han kom daglig ved 2 Tiden kørende til Bladet og blev der et Par Timer, saa paa det ind­ løbne Stof, men stolede for øvrigt paa Medarbejdernes Loyalitet. „Adresseavisen4 havde i de Aar, jeg var ved Bladet, en god Pe­ riode, idet den var Københavns Børstidende og derved fik en indfly­ delsesrig Læsekreds. Mit Arbejde ved Bladet afsluttedes, efter at jeg i et kort Tidsrum 1902 havde været dets Redaktør og forsøgt at re­ formere det, hvad der ikke lykkedes i det lange Løb paa Grund af Modstand fra dets Udgiver, Grosserer Otto Just, hvem Overretssag­ fører Valdemar Friis havde ført frem til denne Stilling. I sit smukke Hjem i Frederiksberg Allé samlede Kaptajn Liitken undertiden sine Medarbejdere til Middag. Han var en ypperlig Vært, og hans Hustru, Operasangerinden Augusta Liitken, født Schou, en munter og livlig Dame. Hun var just i disse Aar efter en Sygdoms­ periode vendt tilbage som Gæst til Det kgl. Theater og sang Philine i „Mignon44, Kleopatra i August Ennas Opera, Susanne i „Figaros B ryllup4 og Dinorah i Meyerbeers Opera af samme Navn. Hendes