Erindringer_1937

187 glimrende, klokkerene Koloratur havde ved hendes Gæsteoptræden i London imponeret Verdensbyens musikalske Publikum. Desværre blev dette Gæstespil atter afbrudt af Sygdom. Det kgl. Theater har ikke senere faaet en Koloratursangerinde af Fru Liitkens Format. Selvfølgelig holdt „Adressavisen“ sin upolitiske Linje. Men gen­ nem Annoncer kunde der altid agiteres ganske gedulgt. Da et Bor­ gerrepræsentantvalg nærmede sig, sagde jeg til Bagermester Mar- strand — den senere Borgmester — der i Den liberale Vælgerforenings Forretningsudvalg indtog en ledende Plads, og hvis retlinjede og maal- bevidste Personlighed altid havde vundet min Sympati, at han skulde lade en Fortegnelse over Oppositionens Kandidater indrykke i „Adresseavisen“ som Stemmeseddel. Dette Forslag blev grebet med Iver, flere Gange gentaget, og ingen sagde et højt Ord derom. Det var jo en Annonce! Blandt Medarbejderne ved „Adresseavisen“ vil jeg nævne Gustav Hetsch, Dr. phil. Carl Burrau, Telegrafbestyrer Abrahamsen, den se­ nere Folketingsmand, der behandlede kommunalt Stof, cand. polit. Tscherning, en Søn af Martsministeren, der døde i Konstantinopel ef­ ter et forspildt Liv, og H jalmar Thuren. Den sidstnævnte døde des­ værre ung. Der var Stof i ham til en betydelig Musikhistoriker. Hans Undersøgelser om Folkesangen paa Færøerne vil bevare hans Navn. Han var en sympatetisk Personlighed, der altid viste mig varmt Ven­ skab. Jeg mindes ogsaa den gamle Korrekturlæser Kali. Han havde en saa lang Fortid paa Bladet, at han i 1857 af J. L. Heibergs Haand havde modtaget det skønne Mindedigt om hans Ungdomselskede Ida Bombelles, født Brun: „De samle sig, lig underfulde Drømme“ , som Digteren lod indrykke i „Adresseavisen“ , da han efter sin Direktørtid paa Det kgl. Theater var kommen paa Kant med hele den øvrige kø­ benhavnske Presse. Chr. Gulmann skrev enkelte Artikler i „Adresseavisen“ , inden han første Gang blev knyttet til „Nationaltidende“ , og Laurits V. Birck indfandt sig nu og da paa Redaktionen for at tale med Tscherning om, hvorledes et Blad skulde „laves“ , før han 1896 blev Redaktør af „Vort Land“ . Medarbejderskabet ved „Adresseavisen“ forbandt jeg med fra Tid til anden at skrive i „Politiken“ , hvor mine spydige Indlæg om Theaterforhold kunde give Zahle, der læste Stoffet igennem for at hindre Overraskelser, Anledning til Randbemærkning. I Marts 1893 sejrede den samlede Opposition første Gang ved Borgerrepræsentantvalgene — den eneste paa Listen, der ikke fik Stemmer nok, var Redaktør E. Wiinblad. Det var en udmærket Me­ dicin for den mere og mere i Slendrian stivnede Borgerrepræsenta­ tion, at faa nye, energiske og arbejdsdygtige Mænd som Medlemmer — blandt disse en vordende Borgmester og Overpræsident som J. Jensen og en vordende Formand for Forsamlingen som Herman Trier. Sejren kom som en fuldstændig Overraskelse, og vi Studenter-