Erindringer_1937

188 samfundsmænd frydede os oprigtig. Selv Højesteretssagfører Frede­ rik Salomon, der ellers sad kritiserende og m isfornøjet hjemme, havde den Aften vovet sig ned i Badstuestræde og deltog i den al­ mindelige Glæde. „Det er dog aldeles mærkværdigt, det er virkelig storartet“ , hører jeg ham sige. Erobringen af Borgerrepræsentation og Magistrat var dermed indledet. Borgmester Borup blegnede — han mente altid at have Byens Nøgler i sin Lomme som en anden Selv­ hersker. Nu skulde han inden sin bratte Død gøre helt nye Er­ faringer. Foraaret 1893, da jeg opholdt mig i Holte for at fuldende forskel­ ligt literært Arbejde, bragte mig et nyt Bekendtskab — fortsat gen­ nem Aarene — med Billedhuggeren Carl Aarsleff, senere Kunst­ akademiets Direktør. Han var en gammel Romafarer og dvælede altid i Minderne fra den skønne Verdensstad og blandede italienske Vendinger ind i sin Tale. V i gik daglig lange Ture sammen i de om­ liggende Skove eller langs Furesøen til Dronninggaard, der endnu henlaa som en Ruin i den forsømte Park. Foraaret var saa lyst og lunt, og Aarsleff en saa underholdende Ledsager, at mit Samvær med ham den Dag i Dag ikke er blegnet. Studenterlivet lagde stadig gennem disse Aar Beslag paa mig. De gamle skandinaviske Studentermøder var endte med Aaret 1875, men i mere beskedne Former samledes midt i 90erne københavnske Stu­ denter med deres lundensiske Kammerater. En Gang gik Udflugten med Skib over Malmø til Skodsborg, en anden Gang over Landskrona til Helsingør, hvor der paa Bastionerne blev holdt et Møde, hvor Kaptajn Fjeldgaard bød Velkommen og Amtmand C. St. A. Bille — Aaret før sin Død — talte med gammeldags Lune og i stilfuld Form. Det blev hans Afsked med det offentlige Liv. Paa Hjemturen traf jeg sammen med ham og hans jævnaldrende, Professor Weibull, i Damp­ skibets Salon. Der hændte mig nu dette, at da jeg rejste mig op, stødte jeg Hovedet mod Hængelampen over Midterbordet i Salonen. Det svimlede et Ø jeblik for mig, men Bille afbødede al Smerte ved et muntert og skælmsk Udbrud om, at Hovedet jo heldigvis holdt. I Studentersamfundets Bestyrelse havde jeg nu faaet et Par nye Kolleger. Som Repræsentant for de Grundtvigske Studenter var en Søn af Folketingsmand Højmark, den teologiske Student Asger Høj­ mark, bleven indvalgt. Han er nu Valgmenighedspræst i Aarhus. Hans Tilstedeværelse i Bestyrelsen forløb ikke uden nogle stilfærdige Konflikter, men gennemgaaende kom vi godt ud af det med ham. Sekretær i Bestyrelsen blev Sven Lange, hvis tydelige Haandskrift smykkede Forhandlingsprotokollen. Det var paa det Tidspunkt (1893), Lange havde udgivet sin første Bog „Engelche og andre For­ tællinger“ og inden hans Udenlandsrejse til München, der i saa høj Grad kom til at omforme hans Væsen. Men forbeholden var han altid, og som Menneske alt andet end almindelig. Paa Tomandshaand ytrede han gærne sine originale og stærkt personlig farvede Syns