Erindringer_1937

1 9 0 Rejse til Kalmykkerne paa de kirgisiske Stepper — han og jeg havde ofte muntert Samvær, hans impulsive Natur rummede altid nye Overraskelser. Vi drak stadig Dus paany, thi han glemte det hver Gang. C. M. Norman-Hansen, der havde begyndt at skrive Noveller i „Illustreret Tidende“ under Pseudonymet Gulo Hesth, kom altid her for fulde Sejl, idérig, ivrig talende, en fanatisk og virksom Ven af Finland. Emil Fog, der senere blev Dr. phil. og skattet Medarbej­ der ved „Politiken“ , var mig til stor Støtte i det ofte brydsomme Be­ styrelseshverv, og Jeppe Aak jæ r var stadig rede som Taler og Digter ved vore Fester. Han førte en ny Tone ind i Forhandlingerne. Den jyske Muld gav hans Ord frisk Naturlighed og Djærvhed. Talrige af vort Musiklivs ypperste Kunstnere bistod ved Underholdninger og gjorde disse Aftner stemningsfulde og festlige. Jeg husker blandt de yngre Medlemmer P. Åge Madsen, en Bo- hémiennatur, der expatrierede sig til Paris, hvor jeg traf ham blandt Studenterne under Verdensudstillingen 1900. Han kunde ikke mere løsrive sig fra Frankrigs Hovedstad og endte sine Dage dér — vist under triste Forhold. En Ven af ham, Hindenburg, Søn af Kammeradvokaten, en stil­ færdig og sympatetisk ung Mand, der vakte Opmærksomhed ved sin mærkelige, hvide Haarfarve, indbød jeg hjem til mig, uden at han dog kom. Nogen Tid efter hans pludselige Død modtog jeg en Dag et Brev fra hans Fader, der spurgte mig, om jeg ikke vilde del­ tage i en Middag hos ham. Han vilde gærne gengælde den Venlighed, jeg havde vist hans Søn. Jeg svarede selvfølgelig ja og kom som Studentersamfundsmand midt ind i et høj konservativt Selskab i Kammeradvokatens Hjem i Dronningens Tvergade. Blandt Gæsterne var Justitsminister Nellemann, Værtens Broder Overretssagfører Hindenburg, som jeg dog allerede kendte fra Musiklivet, Højesterets- assessor Jensen — Fader til Admiralerne og Højesteretsdommeren Topsøe-Jensen — Generaldirektør Blechingberg og Kommandør V il­ helm Jøhnke. Det var for mig en Kreds saa højst forskellig fra min sædvanlige, og jeg forholdt mig som tavs Tilhører til de Spørgsmaal, der dannede Samtaleæmnerne. I disse Aar kom der til København et Par mærkelige kunstnerisk begavede, meget omtalte unge Mænd, som jeg nu og da traf. Den ene var den finske Maler og Forfatter Sigurd Asp, gift med en ung fransk Dame, som saa sig forvildet om med sine smukke, mørke Øjne i den hende saa fremmedartede nordiske Verden. Asp, Søn af en Universi­ tetsprofessor i Helsingfors, var meget talende, stræbte mod det høj­ tidelige og patetiske, vilde være Maler, Digter, Skuespiller. Han fore­ kom mig senere ikke altid at kunne skælne mellem Virkelighed og Drøm, da han gav Partiet som finsk Flygtning. Fra Norge kom Tranaas som en ung Bersærk, der vilde rive Dan­ marks Ungdom med sig mod et uklart nordisk Broderskab. Han holdt „Folkemøder“ i Koncertpalæet og talte lyrisk og stemningsbevæget,