Erindringer_1937

18 lagt — med de vejrbidte Færgemænd, der sad paa Bænkene i Færge­ stationen nedenfor Havnegade-Kajen. Jeg fik undertiden Lov til at sejle med — det var en Ferie-Fornøjelse af Rang. Min Fader skulde ud paa Grønlands Plads og smage paa Tran eller undersøge Klipfisk. „Uh. du lugter af Fisk“, sagde saa min Moder. Han var en ivrig Læser. Han studerede indgaaende sin „Berling- ske Tidende“, men han holdt ogsaa i nogen Tid „Fædrelandet“, da der omkring 1880 blev foretaget en Agitation paa Børsen for Carl Plougs Blad, der var i stærk Tilbagegang. Han abonnerede endvidere paa „Dagsavisen“, af Hensyn til Onkel Vilhelm, og da jeg 17 Aar gam­ mel var optaget af alt nyt i Litteraturens og Journalistikens Verden, fik jeg ogsaa sat igennem, at der blev abonneret paa „Politiken“ fra Bladets første Dage. Selv Prøvenumrene fik vi. Min Fader subskribe­ rede paa „Historisk Arkiv“ — jeg ser for mig de gule Hæfter, som P. G. Philipsen leverede, og jeg mødte ingen Modstand, da jeg fore­ slog, vi skulde holde „Ude og Hjemme“, hvis Redaktør var min Dansk­ lærer i Maribos Skole, Otto Borchsenius. Ogsaa „Tilskueren“ anskaf­ fedes fra Tidsskriftets første Hæfte. Min Fader var Medlem af „Athenæum“, det hæderkronede Læse­ selskab, der havde Lokaler i Morescos nuværende Gaard paa Øster­ gade. Da jeg og mine Søskende var smaa og min Moder var optaget af os, gik han ofte derop om Aftenen og gjorde sig bekendt med de nye Bøger — hans Interesse for historisk Læsning er gaaet i Arv til mig. „Athenæum“ var stiftet 1825 og havde haft sin Glansperiode midt i Aarhundredet, da Embedsmændene i det slesvisk-holstenske Ministerium fyldte tæt paa dets Medlemsliste. Efter 1864 gik Selska­ bet stadig tilbage, især da det gjorde sig skyldig i den Dumhed ikke at ville optage Kvinder. Derfor stiftedes Kvindelig Læseforening. Stille og tilbagetrukken levede min Fader sit Liv. Han vilde ikke vække Opmærksomhed, ikke udfordre Kritik eller Omtale. Det kunde f. Eks. ikke falde ham ind at sidde i første Parket i Det kgl. Theater — „Nummerparket“, som han benævnede det med et gammeldags Udtryk. Selv som gammel Mand, da han hørte daarligt, vedblev han at tage Billet til 2det Parket. Arbejdsomme Aar var det, og min Fader følte sikkert ofte Van­ skelighederne ved at føre Forretningen frem i første Række. Der kunde ofte være en dyb Alvor over ham — jeg husker især en Aften i Dagligstuen, hvor vi sad sammen, og han pludselig talte til mig, en Dreng paa højst 8— 9 Aar, om Livets dybe Krav til os alle. Han havde tidlig, i sin Moders Hjem efter Faderens Død erfaret de Fordringer, Kampen for Tilværelsen stiller til den enkelte. Han spillede ikke Kort, som sine Svogre, men foretrak indgaaende Samtaler om Forretningslivets Konjunkturer og Dagens politiske Be­ givenheder. Han var Højremand af Overbevisning. Spøg var ikke hans herskende Egenskab. Han fortalte, at hans Søskende plejede, da han var Dreng, at sige, at naar Julius først kom