Erindringer_1937

22 Medens Herrerne diskuterede og Damerne behandlede deres hus­ lige Anliggender, fik jeg undertiden Lov til at gaa over paa Univer­ sitetet til Kristian Mantzius’ Oplæsninger. Jeg har desværre aldrig set ham paa Scenen, men hans Gengivelse af 2den Akt af Holbergs Kome­ die „Abracadabra“, af Sam Wellers Kapitler af Dickens „Pickwick- klubben, eller af Mark Twains „En Begravelse“ staar for mig i Erin­ dringen som den frodigste komiske Kunst, jeg har oplevet. I Audito­ riet saa jeg Karl Mantzius som ung more sig over sin Faders Op­ læsninger. Til vor Omgang hørte min Faders Fætter J. J. Lachmann og Hu­ stru, født Kalkar. Lachmann blev tilsidst helt opslugt af sine poli­ tiske og sociale Interesser. Han opsøgte den tidligere Finansminister Sponneck for at bevæge ham i hans høje Alder til Protest mod Pro­ visoriet, ja han fik endog en Samtale med selve Estrup for at gøre ham et Systemskifte indlysende. Tilsidst opgav han sin blomstrende Forretning. Efter Middagen indviklede han sig gerne i Herreværelset ved Kaffen og Cigaren i heftige Debatter med den konservative F a ­ milie. Da jeg som; ung Student i de bevægede Provisorieaar gerne vilde overvære de store Folketingsdebatter, var det i Reglen Lach­ mann, som ved sine politiske Forbindelser skaffede mig Adgang til den reserverede Loge i Fredericiagade. Han var en fornøjelig Mand, altid Fyr og Flamme for en Sag, uegennyttig og hjælpsom som faa, en uopslidelig Agitator ved Folketingsvalgene. Herman Triers Genvalg i 1ste Kreds 1890, efter at han var faldet 1887, skyldtes for en ikke ringe Del Lachmanns gennemførte Agi­ tation. I sine sidste Leveaar blev han Socialdemokrat og hævdede sine Anskuelser i en Række Bladartikler og Piecer. Han var en glødende Idealist med Hjærte for sin Næste. Blandt hans Sønner var Poul Musiker og Komponist. Han havde studeret i Leipzig og var en talentfuld og sympatisk Personlighed, der til stor Sorg for Slægt og Venner døde i en ung Alder. En Violin­ sonate af ham høres endnu fra Tid til anden paa Koncerter. Den ældre Søn Viggo -— senere Jurist og Overretssagfører — gennem­ gik inden 4de Klasses Hovedexamen en hel Vinter Lektier med mig. Han spillede i 1883 med ved Studentersamfundets Opførelse af Einar Christiansens Komedie „Flyvegriller“, og jeg og mine Søskende morede os med at gentage hans drastiske Repliker som en Neger med Hale. De Lachmannske Børn traf jeg ved Selskabelighed i Hjemmet i den gamle Gaard paa Hjørnet af Raadhusstræde og Brolægger­ stræde. I Studentersamfundet, hvor Viggo Lachmann hørte til det saakaldte Røde Lygte-Parti — en Kreds af yngre Jurister, der mød­ tes paa Kaféen af dette Navn i „Adresseavisens“ Ejendom i Vimmel- skaftet — og hvis Formand han senere blev, mødte jeg ham ofte. Han havde som yngre et Lune, som Aarene udslettede. Der var mange Søstre i min Mormoders, den Bloch’ske, Familie, bl. a. Thora, gift med „Den store Bastians“ udmærkede danske Be