Erindringer_1937

24 Carl Helsted uddannede. Ved Selskaber hjemme hørte jeg hende synge Sange af Gounod og Bizet („Carmen“ ), og hun havde sikkert haft en Fremtid for sig paa Scenen, indtagende af Væsen, rank og smuk som hun var. Lige fyldt 20 Aar blev hun i 1883 gift med Korps- læge Ove Høegh Guldberg i Aarhus, en Descendent af Statsministeren — hans Oldefader. Min Faders svenske og norske Forretningsforbindelser medførte, at skandinaviske Handelsvenner af ham undertiden blev bedt til Middag. Der var f. Ex. den statelige Major Charpentier og hans ynde­ fulde Hustru, død i en høj Alder i Uppsala, hvor Sønnen Ja rl Char­ pentier senere blev Professor ved Universitetet i Sanskrit. Han om­ kom ved en Ulykkeshændelse. Charpentier var Leder af Arbejdet i Gøteborg Fængsel og købte Uld hos min Fader. Jeg fulgtes med dem til Rosenborg, hvor Forfat­ teren Carl Andersen var Assistent. Han kendte mine Forældre og blev os en utrættelig Vejleder. Mange Aar senere besøgte Charpentiers os paany sammen med den joviale Præst Hallberg — da var jeg Student, og vi boede paa det tidligere Ludvig Aagaardske Sted „Lerskrænten“ paa Strandvejen lige nord for Charlottenlund Skov, og atter fik jeg et Indtryk af svensk Ridderlighed imod Venner og Fornemhed i Livssyn og Vaner. Min Moder brewexlede til det sidste med Fru Charpentier. F ra Bergen kom Købmand Peter Mohn og hans Hustru Maren, et friskt og fornøjeligt Par, som bragte norsk Humør med sig. Med Aars Mellemrum dukkede de op og blev altid modtagne med mine For­ ældres store Gæstfrihed. Jeg debatterede norsk Kunst og Literatur med Peter Mohn. Endnu en Nordmand af Handelsslægt vil jeg nævne, skønt han kun saa’s en eneste Gang i vor Familiekreds. En Sommerdag havde min Fader ham med til Middagen paa Skjoldgaard — hans Navn var Garman. Det var i de Dage, da Alexander L. Kiellands nys udkomne Roman „Garman og Worse“ blev beundret, og selvfølgelig var det uhyre interessant for Ungdommen at træffe en Mand af dette Roman­ navn. Muligvis var han i Slægt med den ypperlige Skuespiller Fre­ derik Garman. Ved det store runde Bord i Spisestuen fik jeg i Efteraaret 1878 mit første stærke Indtryk af Uro og Oprør i Verden, da jeg i „Dags- telegrafen“ læste om Negeroprøret paa St. Croix. Om Stormfloden i November 1872 havde jeg derimod hørt de voxne berette. F ra Dagligstuevinduet holdt jeg nøje Udkig med Livet foran Ski­ bene. Jeg husker Havnen, isdækket, med Skøjteløbere, og en Dag, da Knippelsbro var gaaet itu, traadte en mægtig Trafik med Baade i Stedet for Broen. De haarde Isvintre, der indtraf, gav Anledning til mærkelige Begivenheder, som da en stor engelsk Damper maatte „ises“ ud af Bomløbet af Skovshovedfiskere, som huggede Ismasserne op med Hakker foran Stævnen. Udenfor laa Sundet bepakket med Is og