Erindringer_1937

26 draaber staaende bag et Vindues-Gardin for at bøde paa en kronisk Hoste. Han fortalte gerne, at den havde han hentet sig paa det gamle kgl. Theater, hvor der altid herskede en livsfarlig Træk og Kulde, næsten uudholdelig for det tyndt klædte Dansepersonale. Hans Datter Laura var altid til Stede i Timerne for at hjælpe ham. Hun udførte hans Ordrer og sørgede for, at han fik sine Draa­ ber i rette Tid. En lille Frk . Juell var blandt Elleverne, og hendes Moder, der vilde bede mig med til Bal, spurgte Brodersen om min Adresse. Han svarede blot: Carl Behrens har været tilstrækkelig paa Baller i Vinter. J a — han var gennemført Tyran. Betegnende for Ti­ den er det, at da jeg fortalte min Farmoder Episoden, spurgte hun: „Var det en Jødedame.“ Jeg saa forundret paa hende. En Aften, da jeg forlod Brodersens Undervisning, luede Himlen over Kongens Nytorvs nordlige Husrække ildrød, og hvæsende Flam ­ mer slyngede sig op over Tagene. Det var Dampmøllen i Store Kon­ gensgade, som brændte, et mægtigt Baal, som bragte det halve Kjø- benhavn paa Benene. Brodersen bar Titlen Kammerraad og ejede det smukke Landsted „Heslehøj“ paa Lyngbyvej. Sin ranke Holdning, sit purrede Haar og sin „udadvendte“ Gang bevarede han op i Alderen — han blev 88 Aar gammel. Da han fejrede sin 80 Aars Fødselsdag, sendte min Moder ham Blomster, og en Dag kom han hjem og aflagde Visit. Han talte om svundne Tider og huskede tydelig min Mormoder blandt sine tid­ ligste Elever. Ved hans Jordefærd fra Holmens Kirke saa jeg en hel Kreds af tidligere, nu glemte Balletmedlemmer møde op for at hædre deres gamle Kollega. Til Dans kom nu ogsaa senere Klaverundervisning. Til Lærer­ inde valgtes Frk. Hartvigson, en Søster til Dronning Alexandras lon- donske Lærer Pianisten Professor Fritz Hartvigson, en Verdensmand og betydelig Kunstner, som jeg langt senere stiftede Bekendtskab med, og til Pianisten Professor Anton Hartvigson, hvis noget pedan­ tiske Gennemgang af de Beethovenske Klaversonater endnu vil erin­ dres. Frk. Hartvigson var et elskeligt naivt Menneske, men ganske uegnet til Klaverpædagog. Hun var enestaaende i sin Distraktion. Pludselig kunde hun kalde mig for Frk. Tobiesen, den Elev hun mu­ ligvis i en foregaaende Time havde undervist, hvad der gav Anled­ ning til langvarig Latter. En stor Aften oprandt, da jeg med mine Forældre første Gang skulde i Det kgl. Theater. Desværre naaede jeg ikke som min senere jævnaldrende Ven Julius Clausen at komme i det gamle kgl. Theater, der forsvandt 1874, og hvor jeg ofte passerede forbi den mørke Bag­ side med Vinduer, hvor der laa Musikinstrumenter. Sammen med Barnepigen Ellen havde jeg 18de Oktober 1872 fra Fortovet ved Hotel du Nord set paa Stadsen ved Grundstennedlæggelsen til det nye Theater. Og en Januaraften i 1875 — det var 18de Januar — sad jeg med mine Forældre i første Etages Pladsloge og ventede i Spænding