Erindringer_1937

28 „Bagermadammen“ fik jeg at se med den djærve Fru Schwartz-Niel- sen, der havde vakt min Moders Harme, fordi hun lo, da hun som Aonda i „Jorden rundt“ skulde brændes paa Baalet. Jeg saa Frederik Madsen — desværre syg og hæs — i „En Nat i Roskilde“ og Farcen „Coco“ . Ogsaa den elegante Guldflue — svævende i en usynlig Staal- traad — Sæsonens Sensation, da hun var „indlagt“ i „Kalifen paa Eventyr“, hører til Casinomindernes Række. En Aften havde Tante Thea og Onkel Louis bedt Familiens gamle og unge i Casino til „Capriciosa“ — vi fyldte en hel Række i Par­ kettet. En anden Gang sendte Tante Thea Bud for at spørge, om jeg maatte gaa med hende i Hoftheatret, hvor en Tryllekunstner gav Fore­ stilling. Vi sad paa første Række, og det imponerede mig, da Balduin Dahl, der dirigerede Orkestret, vendte sig om og hilste paa min Tante. Tryllekunstneren forhørte sig, om ikke et Par Drenge maatte komme op paa Scenen og hjælpe ham med en Kunst. Og jeg fik Lov til at parere Ordre og stod nu med en Skaal i Haanden paa denne Scene, hvor jeg senere saa ofte skulde færdes, da Theatermuseet havde faaet Hoftheatret overladt. Jeg kiggede nysgerrig gennem de aabne Side­ kulisser ind paa Tæppe- og Maskinrum. Da min Moder hørte, jeg havde været oppe paa Scenen for hele Publikums Øjne, blev hun vred og sagde til min Søster, at det var urigtigt, „da Carl havde sit gamle Tøj paa“ . Med min Faders Søstre kom jeg ogsaa en Aften i Folketheatret til „En fattig ung Mands Eventyr“. Jeg saa Betty Smith som Husholder­ sken, Stigaard som den unge Mand og Betty Borchsenius som den adelige Frøken, pragtfuld i Ridedragt i Stykkets Taarnscene. Fru Holst (i „De røde Dominoer“ ), Julie Hansen, Carl Wulff (i „Rejsen til Kina“ ), Zinck og Harald Rolling hører til mine store Folketheater- minder. Ja Theatret øvede en dragende Magt, jeg læste alle Plakater paa Hjørnet af Havnegade og Niels Juelsgade og erindrer følgende Op­ slag: „Da Hr. Johan Wiehe atter er bleven rask, vil „En Fallit“ allige­ vel blive opført i Aften“. Han var da Advokat Berent, senere over­ taget af Emil Poulsen.

Made with