Erindringer_1937

30 Tante Ju lie , der boede i det andet Sted fra Badeanstalten, „A xe lhu s“ . I 5 Somre blev v i paa Badeanstalten, første Sommer paa første Sal. I Stuen boede den senere ilde omtalte Væ rthusholder Schlick, der 1889 blev beskyldt for at have begaaet det uopklarede Lampevejs­ mord, fængslet, men atter løsladt. Han rejste vist til Amerika. Derpaa flyttede v i ned i Stueetagen og paa første Sal kom den se­ nere D irektør Emmerich Müller hos Firmaet Moresco og hans ven­ lige Hustru Signe til at bo — jeg talte i deres senere Leveaar ofte med dem og mindedes gamle Dage. Badeanstalten med dens dejlige Have, der i 1876 blev udstykket til en Række V illae r, ejedes af Kammerherre C. Løvenskjold , der havde været Overhofmarschal hos Kong F rede rik d. 7de og efter Over­ kammerherre Oxholms Død kom til at indtage samme betroede Post hos Kong Ch ristian d. 9de. Han plejede at klippe Havens Buske og underholdt sig da med den gamle, krumbøjede Havemand med r in ­ dende Øjne. Jeg lyttede undertiden til den kuriøse Samtale mellem disse to saa forskellige Mænd. Løvenskjold var en ligefrem og venlig Personlighed, der gærne spøgede med mig og spurgte, hvorledes det g ik mig i Skolen. Han fortalte en Gang i m in Nærværelse m in Fader om en Zigøjner, der var bleven sønderrevet af Blodhunde paa To ld ­ boden, og nu led jeg alle Frygtens Kvaler, saa Zigøjnere og B lod­ hunde overalt. Selv i „de skikkelige Skovsere“ , der kom kørende paa Ladvogne fra K jøbenhavn om Eftermiddagen, troede jeg at se Z igø j­ nere. Løvenskjold boede i den store V illa ved Siden af Badeanstal­ ten. Hans Hustru var født Munthe af Morgenstjerne; de havde tre Børn, Axel Løvenskjold, senere Kamm erjunker og ansat i C ivillisten og Døtrene Thyra, gift A renstorff, og Helene, gift Koch. Med den sidste legede jeg vilde Lege i Haven og kaldte hende for „en Jøde­ tøs“ , naar hun ik ke vilde rette sig efter mig. Jeg ejer en dejlig H i­ storiebog, hun engang forærede mig, og jeg har i Samtale med hende opfrisket E rind ringe r fra hine saa fjæ rne Dage. Utaalmodig ventede v i om Morgenen paa, at Brødkonen skulde ind ­ finde sig. Hun kom med sin Trækvogn gennem A lléen fra Konstan­ tia, og naar Laaget over Kassen blev aabnet, steg der en herlig Duft af friskbagt Brød og W ienerbrød op derfra. Hun hører med til B il­ ledet af Halvfjersernes Strandvej sammen med Brødrene Nielsens Omnibusser, der kørte fra Hotel (nu Magasin) du Nord til Taarbæk og tilbage igen, særlig benyttede af landliggende Skolebørn og deres Mødre. De kørte i roligt Luntetrav, besørgede Pakker og Æ rinder. Nielsens var populære Fo lk , deres Popularitet gik ikke over til E fte r­ følgeren, Dampsporvognen i 80erne. I Ferien tumlede v i os i Charlottenlund, saa fo rskellig fra den af Køreveje gennemkrydsede Skov, som Nutiden kender. Hvor skønne var Bøgene i Løvspringets Dage, og hvor pragtfuld det hvide Ane­ monedække. Da kunde man fiske Hundestejler i Aaen, hvor endog en Odder holdt til.