Erindringer_1937

31 Mystisk var Hindbærkrattet, hvor en Dreng snedig paastod, at Lindormen holdt til, af hvilken Grund jeg g ik frygtsomt udenom i en lang Bue og selvfølgelig ingen Hindbær fik. Med Skræk betrag­ tede jeg det store Bøgetræ i Udkanten ved den nuværende Traver- banevej, thi Barken var helt skræ llet af ved et Lynnedslag, som v ir ­ kede med elementær Vælde. En Herre havde faa Ø jeb likke forinden staaet under Træet, fortalte „Badej omfruen“ . Det er det eneste L y n ­ nedslag, jeg erindrer fra Charlottenlund i over 30 Aar. Træet blev i mangfoldige Aar staaende. Naar der var Hoffest hos K ronp rins F rede rik paa Charlottenlund Slot, mødte Barnepigen E llen trolig op med os for at se paa Stadsen. Den gemytlige Land-Politibetjent konverserede hende ivrig. E lle r hun anbragte mig ved Siden af den gamle Bommand paa Bænken ved det daværende Bomhus ved Indkø rslen til Charlottenlund, og Bommanden, stor, rød og oppustet, tilbød mig at bide et Stykke af hans Skraa. Ofte var vi placerede ved en Træstub lige ved Kørevejen, hvor jeg lavede Smaaskibe af Kviste i det tilbagestaaende Regnvand inde i Stubben. Men allerhelst plukkede jeg dog Skov-Jordbær sammen med min nogle Aar yngre Fætter, senere Grosserer Axel Goldschmidt. Det gik ikke altid helt fredeligt af, thi vi kom op at skændes og slaas om Jordbærrenes Fordeling. Da kom der en gammel, sirlig paaklædt Herre og skilte os ad. Han var lille af Væxt, havde smaa stikkende Øjne og graa Skægstubbe om Hagen. Det var Landskabsmaleren Hein­ rich Buntzen, en Holstener, der i en ung A lder havde akklimatiseret sig i Danmark, men stedse bevarede den holstenske Accent. Han havde været Lærer for Dronning Louise, da hun endnu var P rin ­ sesse af Hessen, og Kongefam ilien viste stadig den aldrende Kunstner stor Bevaagenhed og besøgte ham i hans Atelier. Hans mange Male­ rie r fra Charlottenlund Skov og Dyrehaven ha r i deres pertentlige Ud­ førelse i vore Dage topografisk Interesse. Buntzen ejede to gamle mosbegroede V illae r, den ene lige i Char­ lottenlund Skovs nordlige H jørne ved Strandvejen. Den lejedes ud om Sommeren, og her boede i mange Aar Grosserer Marcus og Fa ­ milie. I den anden højtbeliggende V illa lige bag ved havde Buntzen Bolig og Atelier. Senere — i et af hans sidste Leveaar, han blev næ­ sten 89 Aar gammel — rev han denne gamle V illa ned og opførte en ny, mere p rak tisk indrettet med stort Atelier. Da v i 1886 kom til at bo i Ludvig Aagaards tidligere V illa „Lerskrænten“ , der den Gang kun ved en smal Sti var sk ilt fra Buntzens, saa jeg ofte Buntzen, kom paa Hat med ham og hans ugifte Datter, der længe blev boende i V illaen. Buntzen var saa afgjort Typen paa den gamle Ateliermaler fra det 19de Aarhundredes klassiske Periode. Der var mange ejendommelige Typer i 70ernes og 80ernes Char­ lottenlund og flere af dem v il efterhaanden passere forbi paa disse Blade.