Erindringer_1937

37 sang af fulde Lunger Marseillaisen til Æ re for Franskmændene, der smilende vinkede til os. Da mine Theaterinteresser blev brændende, klippede jeg ved Sæsonens Begyndelse i September Det kgl. Theaters Aften-Program­ mer med Personliste ud af „Nationaltidende“ og klæbede dem op paa Laagestolpen til Jacobsens Forargelse; hen rev dem strax ned. I det hele ærgrede v i ham dygtigt — v i havde givet ham Øgenavnet „ F la ­ germusen“ — et Dyr, der hver Aften sværmede omkring Gaardens Længer. Han kunde blive aldeles rasende over vore Paafund, og be­ skyldte altid Fætter Axel fo r at være Ophavsmanden til vore slem­ me Streger. M in Fader sagde altid, at han ikke sov nogen Nat rolig af F rygt for Ildebrand. Gaarden va r straatækket, Karlene røg Tobak, skønt der var fuldtproppet med Hø og Ko rn i Høstens Tid. Ofte kom der strengt Uvejr, jeg husker den Dag i Dag et P a r — et ved Aften, hvor Lynet saas flammende blaat mellem Stue- og Vognlængen, et andet ved Dag, da m in Fader ju s t kom gaaende over Marken fra Dampe­ ren. Men heldigvis blev v i forskaanet fo r Ildebrand. Selv den Nat, da V illaen V is-å-V is brændte i den sidste Sommer, 1885, v i boede paa Skjoldgaarden, undgik vi, at Gnister tændte i Straataget. Men dette skyldtes udelukkende m in Faders Agtpaagivenhed, idet han fik nogle F o lk til med vaade K lude at dække Stuehusets udsatte Tag. E jeren saa apatisk til. Fø rst da v i var fraflyttet, brændte den gamle Skjoldgaard en V interaften i 1887, omtrent samtidig med, at gamle Jacobsen døde. Gaarden blev bygget fin t op, brændte forøvrigt vist paany, men lig­ ger nu fornyet i et stort V illakva rte r, der ligesom Traverbanen har rejst sig paa dens Jorder. Billedet af Charlottenlund vilde være ufuldkomment, h v is de katolske Præster og Lærere glemtes. Det store St. Andreas Kollegium og K irke paa O rdruphøj dominerede Landskabet, og rund t om paa Veje saas de sortklædte Prælattyper altid i iv rig Samtale, i Reglen paa tysk. Jeg nærede barn lig F ryg t for disse alvorsfulde asketiske Skikkelser, langt senere lærte jeg ved Studentersamfundets D iskus­ sioner saadanne Mænd som Pater Esser og Pater Breitung at kende og maatte beundre deres brændende Sans for Tidens videnskabelige Problemer. Uadskillelig fra Jagtvejen var Grosserer Moses Melchior. Han boede med sin ligeledes ugifte Søster Henriette paa Teglgaarden, der laa et godt Stykke inde paa Marken mellem Jagtvejen og Skovshoved og ejedes af Proprietær Jacobsen, en Fætter til Manden paa Skjold­ gaarden. Langt borte kunde man kende Melchior paa hans ejendom­ melige Gang — han ligesom sank ned i Knæene. Han var en sjæ l­ den elskelig Personlighed, og m in Fader, der jo havde kendt ham fra ung i Firmaet Moses og Søn G. Melchior, satte overordentlig P ris paa ham. En uegennyttig, humant tænkende, godgørende Mand af en