Erindringer_1937

38 Type, man ikke mere møder. Som gammel blev Dreyfussagen hans store Lidenskab. Han satte sig nøje ind i alle dens Enkeltheder, troede fra første Ø jeb lik med Fanatisme paa den franske, jød iske Kaptajns Uskyldighed og triumferede, da Begivenhederne gav ham soleklar Ret. Han boede omkring Aar 1900 stadig paa Teglgaarden, og jeg spaserede ofte med ham gennem Charlottenlund i iv rig Debat om den indviklede Sag. Hyggeligt var der paa Teglgaarden, en hel Idy l, en fredhellig Plet, hvor man ikke generedes af Naboer eller Genboer, og hvor gammel­ dags Gæstfrihed raadede hos Søskendeparret. Her traf jeg ogsaa Sø­ steren „Tante C ille “ , som alle kaldte hende, Cecilie T rie r, født Mel­ chior, Moder til Vexellerer Lou is T rie r, gift med m in Moders æld­ ste Stedsøster Betzy. Tante C ille dyrkede Malerkunst og sad ofte rundt i Egnen ved sit Staffeli. Under sine Malerudflugter kiggede hun nu og da ind paa Skjoldgaarden. Hun var ligesaa elskelig som distræt. M in Farmoders Sommerbolig var paa „G ran ly “ , i det nu saa tætte V illakva rte r ved Jægersborg Allé. Den herskabelige V illa med stor Have, hvor m in Farmoder og hendes Døtre boede i en Sidefløj, ejedes af Proprietær Otto, hvis Hustru, født Larche r, var Søster til Skue­ spillerinden, Adm iralinde Louise Jacobson og Datter af Solodanser P. Larcher, der ofte nævnes i Theaterhistorien. Hun var gift med Kongens Jagtkaptajn, Adm iral Jacobson, hvis Fader Lægen, Professor Ludw ig Levin Jacobson havde været Huslæge hos min Farfader. Ottos gamle Fader, Lægen og F rim u re ren Carl Otto, levede endnu, og jeg tra f undertiden den smukke, gamle Doktor, der var iv rig Ama­ tørfotograf. Jeg ha r saaledes talt med en Mand, der havde besøgt Goethe-Huset i Weimar, endnu medens Digteren levede, og senere vexlet Ord med ham ved Carlsbad (se herom Ottos E rin d rin g e r). Hos Ottos traf jeg Husets mange Børn, nuværende Oberstinde Kornbech, Marie Otto, Dagmar Otto, den senere Læge Carl Otto og Johannes Otto. V i morede os sammen, og den store Hund Rollo, der deltog i Legene, bed mig engang alvorligt i Armen. Hjemme paa Skjoldgaarden spillede vi Komedie sammen paa en Scene, der laa i Havens yderste Kant mod Vejen, og der blev opført en patetisk Komedie, hvis Hovedpersoner foruden mig var Dagmar og Carl Otto. I den Otto’ske Fam ilie mødte jeg ogsaa Kusinerne, de unge F røke ­ ner Jacobson, den senere Professorinde Howitz og Skuespillerinden E lna Jacobsen. M in Farmoder modtog megen Venlighed i Fam ilie ­ kredsen, der ved hendes Død i J u li 1878 viste mine Tanter stor Sym­ pati. Proprietær Otto bosatte sig som ældre, da han var haardt an­ grebet af Sygdom, i Wiesbaden, hvor han døde. T il min Farmoders og Tanters Bekendte i Charlottenlund hørte ogsaa Major Søderberg, en m artialsk Soldaterskikkelse, præget af den gamle T ids Noblesse. Bedstemoder Pauline boede i disse Aar paa „Davidsm inde“ , i