Erindringer_1937

39 Skovshoved, den samme V illa , hvor m in Svigermoders Moder, F ru Næser, havde boet med sine Børn en halv Snes Aar tidligere. Det var en jævn Bolig, hvis Have havde den T iltræ kn ing , at Bakkeskraan in- gen hørte med, ret et Sted for vilde Lege. I Ferien kom v i ofte i Be­ søg hos hende, og navnlig var der stort Rykind paa hendes Fødsels­ dag den 8de September (hun var født 1819), naar v i kom fra Skole derud. Den gamle Strandvej staar tydelig i Erindringen. Der kom den lange Øhl, der bar Vand til V illaerne med to Spande i sit Aag. Paa Søsiden boede Grosserer Andreas Henningsen, en Bekendt af Fam ilien, og Grosserer Volmer, der engang mistede en Søn ved D rukn ing . Paa Landsiden saas ofte F ru Sødring ved Gærdet til V illaen „Ed ingbu rgh“ , hvor hun i flere Somre boede, og oppe paa „Petershøj“ havde den musikalske Henriques’ske Fam ilie sin Dom icil. Den gamle gule Ba- gergaard skraas for „Hvidø re“ , hvor Legationsraad B ruun residerede, blev betragtet med særlig Nysgerrighed, da den folkelige Overleve­ ring fortalte, at den en Gang havde været Kongsgaard, og at Dyveke havde boet der. Paa den anden Side af Em ilie-K ildevej boede Holmblads paa det herskabelige „Sølyst“ , fremdeles Boghandler Engelsen og Etatsraad Heyman — kendte Kjøbenhavnere, hvor man saa hen. H vilken Fo rand ring i Charlottenlund, O rdrup, Skovshoved og Strandvejen gennem de forløbne 50— 60 Aar. Den Gang endnu en landlig Kommune i Gentofte-Sogn, uden Vandværk, Gas eller E lek ­ tricitet, med et Par Politibetjente til at besørge Sikkerhedstjenesten. Den Gang endnu en Idy l, hvor alle kendte hinanden, hvor K ronp rins F rede rik vidste Børnenes Fornavne og interesserede sig for deres Smaasorger. Nu har K jøbenhavn forlængst strakt sine graadige Fangarme helt til Charlottenlund. Idy llen er raseret til Fordel for Funkishuse, og Strandvejen er bleven en Færdselsmyreture. Men Minderne lever, Minderne om den yndige Charlottes Bøgelund med de friske Skov­ partier, med de gamle Ege, Kæmpebøgene og de smaa slyngede Stier, hvor Snogene holdt til, Minderne om den forstbotaniske Haves sjældne Trævæxter og Minderne ogsaa om de Mennesker, man Som­ mer efter Sommer mødte paa Skovvejene. Der va r mange Originaler og sære Skæbner mellem, dem. Ansigter dukker op, furede og mær­ kede af tunge Oplevelser, med flakkende eller vilde Øjne. De gamle Gaarde er forsvundne — nogle brændte, andre maatte vige for nye Bygningskomplexer — Teglgaarden og Damgaarden erindrer endnu om Tiden, der svandt, og om de Mennesker, der le­ vede deres Somre her. Der er Vemod i Minderne, men ogsaa Glæde over, at hine Somre var saa skønne og sorgløse — Barndommens sollyse Somre i Lykke ­ land, hvor hver Dag var en Oplevelse.