Erindringer_1937

42 Oberst Johan Theodor Wegener, da en Mand paa omtrent 70 Aar, rank og kølig, modtaget af Schrøder med Underdanighed. Schrøder var ikke helt alm indelig. Hans Type er nu uddød. Ret­ sindig og smaatskaaren, med Ud tryk for et vist b ru talt Lune, med Lyst til at karikere og latterliggøre — saadan var han. Men der fandtes næppe en ond Blodsdraabe i ham. Om Teisner har jeg kun den ene E rind ring , at han en Dag satte mig udenfor Døren, fo rd i jeg havde været kaad i Timen. Derved stiftede jeg det første Bekendtskab med en Mand, som jeg senere i hele hans Levetid stod i venskabelig Forbindelse med — Otto Borch- senius, der underviste i Dansk. Han koni ju st ud fra et andet K lasse­ værelse, passerede mig paa Gangen og spurgte mig, hvad der var i Vejen. Paa dette T idspunkt var han gift med den smukke og talent­ fulde Folketheater-Skuespillerinde Betty Borchsenius, født Guld­ brandsen. Hos m in Bedstemoder diskuteredes om Søndagen altid det Problem, om F ru Borchsenius ikke burde engageres til Det kgl. Thea- ter. Eleverne i de højere K lasser vidste god Besked med Borchse­ n iu s ’ Sværmeri for den unge Skuespillerinde, og da han en Gang syn ­ tes distræt i Timen, udbrød Carl Hertz — senere Grosserer i Kjøben- havn — hø jt: „Den Betty Guldbrandsen! Den Betty Guldb randsen !“ Borchsenius kom baade ved sin varme Kærlighed til den klassiske Guldalderdigtning og ved sin To lkn ing af 70ernes og 80ernes moderne nordiske L itteratu r til at øve stor Indflydelse paa mig og paa dem af mine Kammerater, der havde litterære Aspirationer. Han stod det forenede Venstre nær, og det vakte stor Opsigt, da han ved det no r­ diske Kunstnermøde i Gøteborg 1883 blev siddende, da de nordiske Kongers Skaal blev udbragt. Gennem „Ude og Hjemme“ blev han Talsmand for de moderne Gennembrudsmænd og tilhørte blandt Mariboes Skoles Lærere den liberale Gruppe, der ofte fik Bølgerne til at gaa hø jt i disse baade po litisk og litterært saa bevægede Aar. Borchsenius havde et vist Hang til Pathos. Hans „God Morgen“ rungede med Oehlenschlåger’sk K lang, og det vakte Munterhed, da hans Festsang paa Skolens 50 Aars Jubilæum i 1883 begyndte med de O rd: „God Morgen og til Lykke, Du gamle Sko legaard !“ Han blev en Gang rasende paa mig, da jeg i Poul Martin Møllers berømte Digt „Glæde over Danm ark“ — optaget, som jeg var, af O laf Poulsens Deklamation i „Genboerne“ — kom til at recitere: „Fattig Mand, som p lø je r danske Strande, ryster Æbler af sit Pæ retræ !“ „V il Du gøre Nar af mig,“ raabte Borchsenius fortørnet, og jeg maatte frem med mange Undskyldninger. Selv Professoren i dansk Litteratur, V ilhelm Andersen, skal en Gang ved en Oplæsning paa samme Maade have ladet sig forlede af O laf Poulsens Geni. Han vakte mine Kammerater og mig til Bevidsthed om Digte­ kunstens Betydning, han førte os ind i Samtidens Litteratur, han var vejledende og retledende som ikke mange andre Lærere. Jeg læste allerede tid lig iv rig om Oehlenschlagers og Baggesens Strid i