Erindringer_1937

46 Laboratoriet'orstander og Gæringsfysiolog. Han var rigtig Typen paa et glad Studenterforenings- og Sangforeningsmedlem, fyldt til Ran ­ den ¡med Anekdoter og Fortæ llinger. Han kunde ruske op i en søvnig K lasse og ogsaa slaa en proper Næve, naar han blev vred, eller naar der var En i Klassen, som prøvede paa at være lige saa vittig som han selv. A f Historielærere havde v i en lang Række. Fø rst Axel Sørensen, Studentersangforeningens H istoriograf, senere Overlærer ved Metro- politanskolen, en sympatetisk Mand, der i sin Undervisning atter og atter dvælede ved Sorgen over 1864. Mit Bekendtskab med ham va­ rede ligetil hans Død. Dernæst K a rl Teisen, senere Rektor i Kolding og Skoledirektør i Kjøbenhavn. Han vakte m in Kærlighed til Faget, anerkendte m in Ive r og blev dybt skuffet, da jeg ved en Aarsexamen ikke fik saa smuk en Karakter, som han havde ventet. Hans Efterfølger blev Professor Johannes Steenstrup — det var før han udnævntes til Professor Rostgardianus ved Universitet. Han levede til sit 90de Aar, da som den eneste tilbageværende a f h in t Lærerpersonale. Paa os unge Mennesker gjorde han In d try k ved sin nervøse Ive r for at faa os til at forstaa O ldtids-H istoriens store Per­ sonligheder. Langt mere i Detailler g ik cand. mag. Gerhard Hornemann, den senere Land sa rk iva r, der mere var anlagt for Lærergærningen. Men jeg tro r ikke , det In d try k han fik af Klassen, var rigtig tiltalende. V i var paa det T idspunk t saa voxne, at v i vilde tiltales med De af nye Lærere, medens Hornemann uvægerlig sagde Du til os. Saa besluttede de særlig fornærmede Elementer at demonstrere og begyndte i en af Hornemanns T im e r at henvende sig hø jlyd t til hinanden med De. Han mærkede Hensigten, blev dog ikke forstemt, men lo af den ungdommelige Ærgærrighed, som han med Glæde gav efter for. Han blev en dygtig og virksom A rkivm and , med hvem jeg senere i Livet ofte kom i Berøring. M in sidste Historielærer — til A rtium — blev H. C. A. Lund , den kendte Studenterforeningsfører, en Mand, hvis hele L iv blev bestemt af 1864, da han havde deltaget i Krigen, og af hans Begejstring for F ra n k rig og Napoleon I II . Han var fanatisk Estrupper og Befæstningsven og havde i Stu­ denterforeningen, hvis H istorie ind til 1870 han har skrevet, baade som ledende Senior og senere været en heftig Modstander af de unge radikale, der 1882 stiftede Studentersamfundet. Han kæmpede som ingen anden under Devisen „Gud, Konge og Fædreland“ , og ved et af de stormende Optrin i Studenterforeningen, da de to Partie r tør­ nede mod hinanden, havde han opfordret sine Meningsfæller — „alle kongetro Mænd“ — til at rydde Salen. Som H istorielæ rer holdt han sig paa det jævne — til Bogens Ord, kom atter og atter tilbage til 1864 og „de 20,000 Mand og han selv“ , der skulde have reddet os. Han var godlidende velvillig , men vi