Erindringer_1937

47 kunde nok lide at d rille ham lidt, — kaldte ham — med Hentydning til hans Moustache og F ip — „48, 49, 50“ eller med Omskrivning af hans tre Fo rnavne : „Hosea“ . En spurgte ham, om Peter Nansen ned­ stammede fra Borgmester Hans Nansen? „Mine Herrer, mine Her­ rer“ , svarede han i sit sædvanlige Staccato, „Peter Nansen er en ung Forfatter, der ha r udgivet nogle meget moderne Noveller „Unge Men­ nesker“ , en Sønnesøn af M. L . Nathanson — der er intet Slægtskab med Borgmesteren fra F rede rik d. 3dies T id .“ En anden Gang va r Carl Ploug paa Tapetet. „Jeg taler aldrig Po litik med mine Elever. Men det maa jeg dog fortælle: Paa et Væl­ germøde i Svendborg advarede en Venstretaler imod Ploug, idet han paastod, han nedstammede fra h in Sorte-Ploug, der havde myrdet E rik Emune.“ Med den A rt Smaatræk yndede Lund at krydre sin Undervisning. Jeg var en iv rig E lev og han var tilfreds med mine Præstationer, blev derfor ked af, at jeg ved A rtium forvexlede K a rl X og K a rl IX af F rankrig , saa jeg ik ke fik helt ug. Jeg saa senere H. C. A. Lund nu og da i Studenterforeningen, men han yndede mig ikke, efter at han var bleven k la r over mine Sym­ patier. Da jeg i m it Rusaar foretrak Christoffer Hages Foredrag om Rigsretten i Studentersamfundet fremfor det traditionelle Rusgilde i Studenterforeningen, sagde han til Bekendte af mig, at det var utro­ ligt, at „en ung Mand kunde være saa fanatisk“ . Jeg vexlede et en­ kelt Brev med ham, men holdt mig ellers paa Afstand. Han blev — som mangeaarig Lærer ved Officersskolen — senere titulær Profes­ sor og giftede sig i en frem rykket Alder. Jeg har hørt en psykologisk Fo rklaring paa dette hans sene Giftermaal, vistnok med en Ungdoms­ veninde. Han havde været sammen med Redaktør B ierring h in Aften, da denne pludselig døde, og faaet et betagende Ind tryk af denne Mands ensomme Bortgang og af hans triste Hjem, hvor ingen paa­ rørende var til Stede. Og han ønskede da at ende sine Dage mindre forladt. Lund blev i po litisk Henseende en hvid Fanatiker, og han til­ hørte en Kreds, som var mig inderlig imod. Tiden havde indhentet ham, den gamle Studenterselvglæde var bristet, Punschen blevet sur, og han følte sig paa Kant med Tilværelsen. Dette maatte naturnød­ vendigt indv irke paa hans Undervisning. Religiøse Spørgsmaal debatteredes sjælden mellem os i Klassen. Dog husker jeg, at flere af mine Kammerater var forargede over, at jeg erklærede, absolut ikke at tro paa Djævelens Existens. Kun en enkelt Gang forekom D rille rie r over, at jeg var Jøde. Og selve dette Problem: m in jød iske Herkomst optog mig i ringe Grad. De jødiske Skikke overholdtes kun ganske svagt i mit Hjem efter min ortodoxe Farmoders Død. I Synagogen førtes jeg hen ganske enkelte Gange inden m in Konfirmation. Rabbiner David Simonsens Konfirmations­ forberedelse, der fandt Sted i hans Bolig paa Højbroplads Søndag Fo r