Erindringer_1937

48 middag, fulgte jeg mere opmærksomt end den Vejledning, P riva t­ lærere som Jacobsen og G rün kunde give mig, og selve Kon firm a tio ­ nen med Velsignelsen gjorde et svagere In d try k paa mig end den skønne Musik, hvor Haydn ’ske Toner klang i Korsatserne. Jeg hæ l­ dede mere og mere til den Anskuelse, som ik ke senere ha r forladt mig, at Jøderne i Danm ark helt maatte emancipere sig ved at gaa op i Befolkningen. Lærerne i Regning og Matematik skiftede hurtig . Jeg undervistes gennem Aarene først af Arneberg, der bedre forstod at omgaas Ung­ dommen end de følgende. P. C. V. Hansen, senere Professor ved U n i­ versitetet, va r aldeles ubehjælpsom i sin Færd. Han talte med sig selv — „Stakkels Hansen“ , mumlede han, naar Drengene ikke op­ fattede hans matematiske Form ler, lo overbærende og iron isk , naar man rigtig dummede sig. Hele hans Skikkelse og Fremtræden gjorde ham — hans viden­ skabelige Anseelse u fortalt — aldeles usk ikke t til Matematiklærer for unge Mennesker. Men endnu m indre egnet va r Dr. Herman Valentiner. S ikkert en godmodig og ve lv illig Mand med de bedste Hensigter, en kyndig og hø jt anset Matematiker, men som Pædagog saa uligevægtig, med saa kuriøse Manerer og med saa mærkelige Talemaader, at en K lasse fik let Spil med ham. B lev han vred, slog han uden Besindelse paa den Elev, som fremkaldte hans Harme, ganske ligegyldig for, hvor hans Slag ramte. I den Naivetet, som ogsaa va r T ræ k i hans Karakter, kunde han tage selv den mest hasarderede Undskyldning fo r gyldig. I Dr. P ry tz’ F y sik tim e r herskede videnskabelig Ro, og alle an- strengte v i os for at lodde Dybden i Fysikens Mysterier — fo r m it eget Vedkommende med lidet Held. Matematik og F y s ik va r og blev mine svage Sider. T il Lærerpersonalet knyttedes den senere Studenter-Sangfor­ eningsdirigent Salomon Levysohn ko rt T id efter, at han havde taget A rtium fra Skolen. De ha lw o xne Drenge kunde ik ke glemme, at en ung Mand, de selv havde gaaet sammen med i Skolen, nu skulde undervise dem, og en af dem, den senere Grosserer Aage Høffding ret­ tede til den unge Lærer det pinlige Spørgsmaal: „ E r De gift, H r. Levysohn?“ En Katastrofe ramte midt i 70erne Mariboes Skole, idet gamle Sigismund Neve blev angrebet af sorte Kopper. Skolen blev lukke t i lang T id , og Eleverne fik en extraordinær Ferie. Da Undervisningen begyndte paany efter denne u friv illig e Pavse, stod Sigismund Neve smilende og fornøjet ved Uret udfor sit Kontor paa første Sal og modtog de enkelte K lassers Hilsener, da de blev raabt op fra Lege­ pladsen efter det store F rikva rte r. Han døde faa Aar efter. Sophus Schandorph skrev et smukt Mindedigt om den ansete Pædagog, hvis Grav paa Assistents K irkegaard er smykket med et Mindesmærke, til hvilket der indsamledes blandt Eleverne. Ved A fsløringen herskede