Erindringer_1937

49 der en vemodig Stemning — Adam Neve gik grædende op og ned i en af de lange Alléer. Den yngre Sigismund Neve blev nu sin Faders Efterfølger som Skolens Bestyrer. Han va r en velmenende Mand, der gjorde alt for at jævne Vejen fo r sine Drenge ved Exam inerne. Han, der ikke havde taget filo log isk Embedseksamen, underviste i Latin. T il mig sagde han altid dadlende, at jeg læste for mange Romaner og derved for­ sømte Skolearbejdet. Da den storpolitiske Kamp ogsaa satte sine Dønninger ind i den fredelige Skolegaard, saa han skævt til mine po­ litiske Interesser og m in Udlægning af Ordet liberalis. — Den liberale Vælgerforening stiftedes 1883. Og Valget den 25de Ju n i 1884, som virkede som en Fan fa re paa mig og ligesindede, forøgede hans I r r i­ tation. Men ellers har jeg kun de bedste Minder om Sigismund Neve og hans Broder Adam Neve, med hvem jeg vedligeholdt den venlige Fo r­ bindelse gennem Aarene. Adam Neve var en musikalsk og theater- interesseret Mand. Han spillede selv Cello og assisterede i Amatør­ orkestre. I Skolen virkede han som Inspektør og Lærer i Engelsk, men hæmmedes i sin Undervisning af en udpræget Generthed. Ingen kunde rødme som Adam Neve ved den mindste Lejlighed. Han var et sjældent bravt og hjælpsomt Menneske, med hvem jeg ofte op fri­ skede fælles E rin d ring e r fra Mariboes Skole. Foraaret bragte Skoleskovturene. Snart drog vi i Kapervogne til Raadvad til den traditionelle Leg „Røvere og Soldater“ , snart til Fo r­ tunen, hvor v i hilste Enkedronning Caroline Amalie, der kom kø­ rende forbi fra Sorgenfri, med Hurraraab. En Gang endte Tu ren paa Bellevue, hvor nogle af Sigismund Neves Studentersangforenings- Venner sluttede sig til og glædede os med Sange inden Opbrudet. Et Aar var v i i Frederiksdal, et andet i Gurre. Om Vinteren spilledes der nogle Gange — vistnok i 1876 og 1877 — Komedie paa Hoftheatret, hvor Forholdene var uhyre primitive. Første Gang overværede mine Forældre sammen med min Broder og mig Forestillingen — v i sad helt oppe i 2den Etage, hvorover min Fader var meget vred. Og med Rette! Th i brandfarligere Opholds­ sted gaves næppe — hele Theatret er jo en Tømmerkonstruktion, der er sat ind imellem Pavillonbygningens tykke Mure. Forestillingen bestod af Vrøvlekomedien „Château Lafitte eller Hævnen“ , tryk t i „Sværmere“ , og Molt Wengels „P lader“ — Elberg dirigerede Amatørorkestret. Min Moder var fornærmet over, at af Personlistens utallige Navne viste kun enkelte sig i Stykket. I „P la ­ der“ medvirkede K a rl Mantzius som Jøden, Jacques Wiehe som Sko­ magerdrengen og Louis Bramson som den unge Pige — med skønt opsat Haar og en dejlig hvid Kjole. Næste Aar, hvor v i nu tronede i Balkonen, spilledes Parodien „Robert og Signe“ og Overskous Lystspil „Misforstaaelse paa Mis- forstaaelse“ , hvor Poul Nielsen udførte Værtens Rolle, medens han M ennesker og B eg iv en h ed er 4