Erindringer_1937

52 Men Baller baade hjemme og ude blegnede for m in voxende Thea- terinteresse — jeg kunde fra V induerne i det store fem Fags Væ­ relse følge, naar der kom rød Lygte paa Det kgl. Theater eller rød P lakat — og ju s t røde P lakate r florerede omkring 1880. Atter og atter stod „ F a rin e lli“ som Nødstykke med gnistrende rød Baggrund. Sygelisten, som den Gang blev a ftryk t paa Program og Plakat, kunde tælle til op imod en halv Snes Navne, ligelig fordelt mellem Skuespil, Opera og Ballet. Hvor morede man sig i Theatret, hvilke herlige M inder! Selv om Chr. K. F. Molbechs Skuespil „Faraos B ing “ i broget ægyptisk Iscene­ sættelse og Kulostragedien „Opad“ var alt andet end dramatiske Me­ sterværker, saa bed enkelte Præstationer sig fast i E rin d ring en : Em il Poulsen baade som Skurken, der b liver indespærret i Pyram iden i det første og som den ædle Digter i det andet Stykke, og Ado lf Rosen­ kilde som Etatsraaden i „Faraos R ing “ . Hans fine Kom ik gav ogsaa Glans til „Jean de F rance “ (Je ron im u s), til „Genboerne“ (Kobber­ smeden) og til „Scapins Skalkestykke r“ (Geronte). Opgangsperioden omkring 1880 kom ogsaa Theatret til Gode. Saadanne Fo restillinge r som A lexandre Dumas den yngres „Den fremmede“ og Ed. Paille- rons „H vo r man keder sig“ samlede Aften efter Aften udsolgt Hus. Den unge Oda Petersen gjorde Furore, enten hun var Hertuginde i Sarah Bernhardt-Stil eller skæ lmsk Underpræ fekt-Frue, og Em il Poul­ sen var lige beundringsværdig som „V ib rionen “ , Hertugen af Sept- monts eller som Underpræfekten, der gennem Salon-Protektion haa­ ber at avancere. Selvfølgelig opnaaede jeg at se „Am b rosius“ , som gjorde alle Damer daanefærdige, og E in a r Christiansens Debut „L in - dows Bø rn“ med den latterm ilde unge Pige i F ru Hennings F rem ­ stilling , medens „Barberen i Sevilla“ , „Don Ju a n “ , „T ry lle flø jten “ , „Joseph og hans Brødre i Ægypten“ og „De to Dage“ under gamle P au llis sikre Ledelse lagde Grunden til m in Kærlighed til Operaen. Ogsaa Balletter saa jeg, især naar Tanterne forærede mig deres Abonnementsbilletter — saaledes „F jæ rn t fra Danm ark“ , „Napo li“ og „Toreadoren“ . Det er i vore Dage blevet den Bou rnonville ’ske Ba l­ lets Skæbne at blive sat i Skammekrogen for moderne Frembringel­ ser, der kun viser, hvor stor den gamle Mester var paa Koreografiens Omraade. Ved at lade Fuskere genindstudere hans Væ rker har man g jort dem ukendelige og berøvet dem deres Nerve. Opstaar der igen ad Aare en for disse interesseret Balletmester paa Theatret, vil Bournonville opleve sin Renæssance. Uforglemmelig er for mig Sarah Bernhardt, som, jeg fik at se som Fedora i Sardous kluntede Melodrama ved hendes andet københavn­ ske Gæstespil paa Det kgl. Theater i Sommeren 1883. Elegant, slank som en Mynde, med et rødblondt H aarpu r over sit letbevægelige An­ sigt og med det melodiske Sprog i utallige Afskygninger, bragte hun et Pust med fra den store Verden. Selvfølgelig maatte de politiske og literære Bevægelser i disse