Erindringer_1937

54 Nielsen, Søn af Herningkredsens mangeaarige indflydelsesrige Re­ præsentant Thomas Nielsen, og senere Dommer i Nyborg. Jeg havde lige ved Slutningen af Rigsdagssam lingen 1882— 83 været til et Møde i Folketinget i den gamle Sal paa Christiansborg, hvor jeg opnaaede at se Christopher Krabbe præsidere — han havde ju s t under F o r­ svarsdebatten kaldt Hørup til Orden for de stadig, trods hans Ad­ varsel gentagne Ord „Hvad skal det nytte“ , og Chr. Bergs’ uv ilkaa r- lige Udbrud: „Det er dog den stiveste“ , tydede paa, at Krabbes F o r­ mandsdage var talte. Da Rigsdagen paany samledes i Oktober, blev Berg Folketingets Formand, og Krabbe gled ved Valget i 1884 ud af Tinget for først en ha lv Snes Aar senere at vende tilbage. Men da fandt han Hørups Støtte i den ubehagelige Kalundborg-Affære i An ­ ledning af hans Datter F ru Krabbe-W ildenraths sønderjydske S k ri­ verier. Dette m it Besøg paa Folketingets T ilhø rerp ladse r blev ganske ko rt­ varigt, da Krabbe kun skulde aflevere en Meddelelse om fo rskelligt Udvalgsarbejde. Men det havde givet mig Blod paa Tanden, og da i Efteraaret 1883 Finanslovbehandlingen indlededes i „K akke lovn s­ ferien“ , skaffede mine to ældre Skolekammerater mig Adgang gen­ nem deres Fædre til den reserverede Loge. Og her kom baade Rasmus Claussen, bredskuldret og rødmosset, og Thomas Nielsen, rund ryg ­ get og bleg, ind for at hilse paa deres Sønners Kammerat. Thomas Nielsen talte et uforfalsket Jysk . Det var en meget bevæget Finanslovbehandling. I den forløbne Sommer havde de meget omtalte Hillerød-Møder fundet Sted, hvo r en Søndag samtidig Hø jre og Venstre samledes. Det var kommet til forskellige Uroligheder, da Deltagerne fra de to Møder g ik løs paa hinanden. Disses Oprindelse og Aarsag og Skylden for dem, især hvem, der havde ført en famøs Stol med sig til Brug for Venstreta­ lerne, blev nu opgjort i en heftig Debat. Her lyttede jeg første Gang til Holstein-Ledreborgs glimrende Argumentation — en blændende Taler, hvis Lige Rigsdagen ikke har ejet hverken før eller siden. Det var en sand F ryd at høre ham reducere La rs Dinesen, H illerødkred- sens Folketingsmand, in absurdum. Bag mig sad en Hoffunktionæ r, der bandede højt og skældte ud paa Holstein, som jo var i Unaade ved Hove. A f andre Talere husker jeg isæ r Fogtmann, der i sin agi­ tatoriske Redegørelse ikke lagde Fingrene imellem i Karakte ristiken af Højres Adfærd. Billedet af Salen med Berg paa Formandspladsen i Baggrunden ved Tronstolen, nedenfor til højre Ministeriets Medlemmer, af h v ilke især Marinem inister Ravn bevægede sig smilende mellem Medlem­ merne og klappede Venstrebønderne paa Skuldrene, og Referenterne hø jt oppe i „Fug lebu ret“ til venstre, hvo rtil de var bievne forviste, efter at V ilh . Topsøe og A. Damkier havde slaaet Folketingsmand Steenstrup, staar tydeligt for mig. I Hesteskoens anden Række til højre sad Biskop Monrad, der