Erindringer_1937

58 gen Anklang hos de gamle Herrer, der sad i Bestyrelse og Repræ­ sentantskab. Jeg blev en meget iv rig Laantager paa Biblioteket, bvis Assistent efter Scbleisners Afgang va r Arkæologen V ilhe lm Boye, en Søn af Præsten og Digteren Gaspar Johannes Boye, der døde af Kolera 1853. V ilhelm Boye, der foretog Udgravninger for Nationalmuseet, især ved og omkring Søborg i Nordsjæ lland og redigerede Arkæolo­ g isk Tidende i „Nationaltidende“ , va r et meget ko le risk Menneske, og han saa sig saa gal paa mig, der næsten daglig kom paa B ib lio ­ teket, at han — ofte fo rstyrret i sine Ko rrek tu re r — rasende ud­ brød: „Naa, der har v i ham ig en !“ Jeg va r meget ked af disse Ud­ brud og fortalte m in Fader derom, hvorpaa han forestillede Boye det urigtige i at genere et ungt Menneske paa den Maade. Herefter blev Boye og jeg de bedste Venner af Verden. Og naar han senere skulde ud at grave for Nationalmuseet, bad han mig v i­ kariere for sig i Athenæums B ibliotek. Jeg vandt nu, da jeg flere Uger ad Gangen besørgede Bogudlaanet, et indgaaende Kendskab til Bibliotekets Indretning -— et Kendskab, der den Dag i Dag kommer mig til Gode ved Benyttelsen af Handels- og Kontoristforeningens B i­ bliotek med dets, takket være Athenæum, værdifulde Bogbestand. Boye, der var gift med en Søster til Holger Drachmann, erklærede sig selv for Absolutist. Danmarks U lykke havde efter hans Forme­ ning O rla Lehmann været. Lignende Paradoxer fremsatte han i Mas­ sevis. Denne paa en Gang reaktionære og rad ikale Mand oversatte til Dansk Letourneaus Bog „Moralens Udvik lingsh isto rie“ . Hans Randgloser til Dagens Begivenheder kunde fu ld t ud maale sig med dem, A. C. Larsen afleverede paa Det kgl. B iblioteks Læsesal, og naar man diskuterede med ham, skød hans Øjne Lyn , og det var, som om Haaret rejste sig paa hans Hoved. Kedelig va r V ilhelm Boye san­ delig ikke. Jeg husker Hørup, hvis Kusine F ru Boye var, en Gang omtalte ham med Anerkendelse af hans stejle Personlighed. Boye skildrede første Gang for mig Søborg Slots Ru ine r og hele den mærkelige, paa O ldtidsm inder saa rige Egn, hvor han foretog sine arkæologiske Undersøgelser, og hvor jeg senere i L ivet Sommer efter Sommer skulde færdes og arrangere histo riske Møder. For Musik havde han et fin t Øre — han glødede af Begejstring for Ouver­ turen til „Ifigen ia i A u lis “ . Boye va r en uforlignelig Dæmper af en altfor ungdommelig og fremfusende Begejstring. Da jeg efter Provisoriet var F y r og Flamme i Anledning af forventede Demonstrationer ved F rede rik den 7des Statue foran Christiansborg en vaad Foraarsaften, gød han med et iro n isk Sm il mig koldt Vand i Blodet med de O rd : „Bare rolig. Re­ volutioner finder aldrig Sted i R eg n ve jr!“ E n Dag tra f jeg Boyes Broder, der havde været Toldembedsmand i Vestindien, en vejrbidt, firskaa ren Skikkelse med et robust Lune. Han var Fader til Alt- Sangerinden Margrethe Boye.