Erindringer_1937

61 Nu skulde der læses for A lvo r til Examen artium, som min Fader havde bestemt, jeg skulde tage, medens min Broder skulde gaa ind i det gamle F irm a . Mine Examensresultater i 5te studerende Klasse i 1884 havde været lovende, og jeg satte nu alle Kræfter ind. Men der var unægtelig mangt og meget, som virkede distraherende. Da Rigsdagen i Slutningen af August traadte sammen til en over­ ordentlig Samling paa et Pa r Dage, for at Folketinget kunde prøve Valgbrevene, va r jeg en iv rig Gæst paa Tilhørerpladserne, der fik et internationalt Præg ved, at mange af Deltagerne i Lægekongressen indfandt sig dér for at danne sig et Ind tryk af dansk Parlamenta­ risme. Det var sidste Gang, Rigsdagen mødtes i sine historiske Sale inden Slotsbranden. Interessen knyttede sig til den af Formanden Chr. Berg foretagne nye Placering i Salen, hvorved Formandspladsen var rykket bort fra Tronstolen hen til Midtervinduet, og til de nye Medlemmer — de første Socialdemokrater i Folketinget og de valgte Liberale: Herman T rie r, Christoffer Hage, C. V. Nyholm, Bluhme fra Randers og V. Pingel fra Aarhus. Det var spændende at se dem be­ væge sig gennem Salen, fulgt af nysgerrige og forventningsfulde Blikke. Sidst i September kom „Po litiken “ s tre Prøvenumre, og jeg blev strax en iv rig Propagandist for det nye Blad, som jeg ogsaa fik min Fader til at abonnere paa. Viggo Hørups og Edvard Brandes’ A rtik ler blev dagligt D iskussionsemne i Skolen, senere kom Peter Nansens satiriske og causerende Indlæg til, og H. C. A. Lund udgød sin Vre­ des Straaler over M. L. Nathansons Sønnesøns arme Hoved. F ra Hjørneværelsets V induer mod Kongens Nytorv, hvor jeg som nævnt havde m in sikre Udkigspost til alle Begivenheder paa Torvet og ærgrede mig over Postyret ved Russerkejserens Indtog — A lexan­ der I I I betegnede Reaktion ligesom N ikolai I I i Frihedsbevægelsens første A ar — havde jeg den 3die Oktober Skuet af Christiansborgs Brand, der tegnede sin Ild sk rift paa Det kgl. Theaters Kuppel. Jeg sad efter Middag bøjet over min oldnordiske Læsebog, da det fore­ kom mig, at der paa Kongens Nytorv herskede en mistænkelig Larm. Jeg skyndte mig ind til min Fader, der i sit Rygeværelse studerede Aftenberlingeren, og sagde ham, at jeg vilde ned for at høre, hvad der var i Vejen. „Ja , ,gaa Du bare, Du ser jo altid Syner“ ! Men denne Gang var Synet uhyggelig Virkelighed. Ved Østergades H jørne var der en Sammenstimling af Mennesker. Bogsamleren Brygger F rede rik Heyman talte ivrig i en Kreds. „Hvad er der paa Færde?“ spurgte jeg en Dreng. „Ved Du ikke det, Christiansborg Slot brænder, flere Soldater er omkomne.“ Jeg ilede ned ad Vingaardsstræde og saa fra H jørnet af Fortun­ stræde den flammende Sky over Slottet. Jeg styrtede hjem gennem Østergade — hvor staar alt, hvad der hændte den Aften, ristet ind i Erindringen. Midt paa Østergade kom Lægen Johannes T rie r, On­ kel Lou is’ i en ung A lder bortrevne Broder, mig i Møde i dybe Tan