Erindringer_1937

62 ker. Da m in Fader hørte, hvad der var paa Færde, tog han strax Tø jet paa og fulgte med. Over Hovedvagtsgade var H im len allerede luerød. Paa Højbroplads saa v i et Kompagni Soldater i Løb over H ø j­ bro mod Slottet, hvor Ilden stadig bredte sig. V i mødte m in Onkel Martin Goldschmidt og g ik med ham op i D. B. Adlers Kontor i det Anckerske Palæ Ved Stranden, hvo rfra Katastrofen kunde over­ skues. Branden sydede og hvæsede. — Hvorledes skulde den kunne begrænses? Paa Slotspladsen va r alt den vildeste Fo rv irring . Ved Stranden stod der nu en kompakt Menneskemasse, og v i blev derfor lukke t ud gennem Baggaarden til Adm iralgade. Jeg kunde pligtfølende ikke rive mig løs fra det O ldnordiske, men jeg fulgte Brandens Udvik ling gennem dens Genskær paa Theaterbygningen. Henad Midnat g ik mine Foræ ldre og jeg op til Holmens Kanal, og jeg saa derfra det uforglemmelige, betagende Skue af hele Cbri- stiansborgs Facade som et eneste fraadende og buldrende Ildhav. Her var intet at udrette for et Brandvæsen, der netop under en nytil- traadt Chef skulde reorganiseres. „Dagsavisen“ s Angreb paa denne Chef, Oberst Sixtus Meyer, var følgelig højst uretfærdigt, og min Moder, hvis Kusine Anna, født Levison, var gift med Meyer, ærgrede sig paa hans Vegne over A rtik len , — hun va r alle Dage en stor Be­ undrer af Meyers ridderlige Personlighed. Næste Dag fik v i fr i fra Skolen, og jeg gik sammen med C. M. Hansen gennem Tøjhusgade i Haab om, at han som Søn af en kon­ gelig Embedsmand, der boede ved Slottet, skulde kunne skaffe os begge Adgang til Slotsgaarden. Men det lykkedes os ikke at forcere Indgangen. Senere stod den røgsværtede R u in som et manende, for­ ku lle t Symbol paa det danske Fo rfa tn ingsliv i Provisorie-Aarene. Den aldrende Theophilus Hansen blev forgæves tilka ld t fra W ien for at tegne et nyt Slot — Tiden va r ikke inde til det. I 1859 havde „Dag­ bladet“ og „Fædrelandet“ taget til Orde mod et nyt Frederiksborg efter Branden. Nu var det Højrepressen, der benyttede S lotsruinen i Agitationens Tjeneste og rasende vendte sig imod „Morgenbladets“ Konk lusion : Paa denne Tomt rejser sig intet tredie Christiansborg — Ord, som ikke skyldtes Folketingets Formand Chr. Berg, der lige til vore Dage har faaet Skyld for dem, men N. I. Larsen. En Bonde ude paa Landet skrev under In d try k af Begivenheder­ ne det følgende A ar et Brev til en Bekendt i K jøbenhavn for at spørge, om det af Kong Christian den 9de underskrevne Exemp lar af Grundloven var blevet tilintetgjo rt ved Slotsbranden, siden P rovi­ soriet kunde udstedes? Denne Hændelse gav en Aften i Studenter­ samfundet Georg Brandes Lejlighed til at advare mod den naive Bonde ! Rigsdagen maatte nu den første Mandag i Oktober — den 6te — mødes i Universitetets Solennitetssal, hvor Kong Ch ristian den 9de personlig holdt Tron tale om Rigets gamle Kongeborg, der laa i R u i­ ner, en U lykke, som burde samle alle Partie r enigt om Fo rsva rs