Erindringer_1937

63

sagen. Estrups K lo fornægtede sig heller ikke ved denne Lejlighed. Om Valgresultatet den 25de Ju n i og dets mulige Følger taltes der ikke et Ord. Ku ltu sm in iste r Scavenius, der havde næret T v iv l, var atter faldet til Ro. Saa blev den gamle Ingeniørkaserne i Fredericia- gade, der tidligere havde gjort Tjeneste baade som Operahus og Landkadetakademi, hurtig t af Militæret ombygget til midlertidig Rigsdagsbygning. Men Midlertidigheden kom rigtignok til at vare fulde 30 Aar. Den 3die December ind traf 200 Aarsdagen for Holbergs Fødsel. Jeg havde fra Oehlenschlågers 100 Aarsdag den 14de November 1879 kun det Minde, at jeg hørte en ung Pige ved et Transparent af Dig­ teren i et Butiksvindue paa Østergade spørge sin Ledsager, om Oehlenschlåger va r Jøde? Men nu overværede jeg ikke blot General- prøven paa „Den politiske Kandestøber“ , hvortil Skolerne var ind­ budte, men selve Festforestillingen den 3die December, hvor jeg lyt­ tede til I. L. Phisters Deklamation af den gamle Holbergskuespillers Strofer i Holger Drachmanns Kantate og saa ham som O ldfux i „Den Stundesløse“ , hans tidligere Glansrolle, af hvilken kun de ydre Om­ rids var bleven tilbage, og en hu l Oldingestemme opremsede de be­ rømte Repliker. Men han var jo ogsaa uvant med den nye Scenes Dimensioner. Jeg fik et langt tydeligere Ind try k af hans Kunst, da han d. 12te A p ril 1885 paa sin Hustrus 50 Aars Jubilæumsaften sp il­ lede A rv i „H en rik og Pe rn ille “ — her var Lunet friskere. Det blev hans allersidste Optræden paa Scenen. F ra V induerne hjemme saa jeg i den regnfulde Aften Studenter­ nes Fakkeltog til Holbergstatuen, hvor Studentersamfundets Formand Herman T rie r og Studenterforeningens ledende Senior H. G. E llin - ger mødtes kammeratlig henholdsvis med Festsang og Festtale. Ogsaa Studentersamfundets Holberg-Forestilling paa Folkethea- tret overværede jeg — den var af Iscenesætteren Edvard Brandes h i­ storisk anlagt: Justesen-Ranchs „K a rrig N iding“ , hvor J. K. L au rid ­ sen spillede T itelro llen med B ravur, „Grevens og F riherrens Kome­ die“ fra Slutningen af det 17de Aarhundrede og tilsidst Holbergs i et Aarhundrede uspillede lille Komedie „Sganarels Rejse til det filo ­ sofiske Land “ med de snørklede Slutningskupletter. Jeg sad i samme Loge som Georg Brandes og Hostrup, der liv lig underholdt sig med hinanden. Forøvrigt havde jeg allerede Aaret forinden set Studentersamfun­ dets første offentlige Fo restilling paa Folketheatret, da Viggo Lach- mann, m in fjæ rne Slægtning, der gennemgik Lektier med mig — tidligere havde Conrad Levysohn og som V ik a r for ham enkelte Gange Carl Levin terpet vanskelige Fag med mig — spillede med i E ina r Christiansens Komedie „F lyveg rille r“ , der efter Omstændig­ hederne va r sat kostbart i Scene. Her medvirkede som ung Mediciner Tho rkild Rovsing, der i Negerkongens Rolle sang en Vise om sit M i­ nisterium :