Erindringer_1937

67 Resultatet var jeg veltilfreds, en god første Karakter paa 91 Points — efter den daværende Beregning. V i nybagte Studenter skyndte os ned til Madam Thrane i Klare- boderne for at købe den eftertragtede traditionelle Hue, og jeg havde den Aftale med Fam ilien , at hvis jeg ved min Hjemkomst bar Huen, havde jeg bestaaet med første Karakter. Hele Fam ilien stod ved Kastanietræerne og spejdede i Sommer­ aftenen mod Charlottenlunds Udgang ved Grøndalshuset, hvor jeg sejrsstolt kom til Syne. M in Fader var stærkt bevæget, da han ly k ­ ønskede mig. Hans Haab om at blive Student og Ju rist, havde hans Faders tidlige Død umuliggjort. Hvilken befriende Følelse, da alle var gaaet til Ro, at kunne sætte sig i Sofaen i den lavloftede Dagligstue og læse i et af Studentersam­ fundets Smaaskrifter. „O hvilken F ryd , jeg er Student“ . Næste Form iddag spaserede jeg ad Jagtvejen op til Em ilie K ilde­ vej, hvor Bedstemoder Line havde sin Sommerbolig, for at modtage hendes varme og kærlige Lykønskning. Heller ikke vort Studentergilde paa Raadvad v il jeg forglemme. Aftenen sluttede paa Dyrehavsbakken, der paa det T idspunkt var en kummerlig Forlystelsespark. Her traf v i Studenterholdet fra Hauchs Skole — bl. a. nuværende Grosserer Georg Bendix, Professor le Maire og Dr. Ringsted. Under H jemkørslen skete der det Uheld ved Hellerup, hvor Festen kulminerede, at Otto E rn st brækkede Benet. Men jeg havde allerede forladt Kammeraterne ved den nuværende Traverbanevej — den Gang en smal Sti i Kanten af Skjoldgaardens Marker. M in Hjemkoimst i den stille Sommernat blev modtaget af Lænkehundens rasende Gøen, ind til jeg slap ind gennem Laagen og Havedøren. Nu var jeg for A lvor bleven voxen!

5*