Erindringer_1937

V

Student og Estrupiat.

„ I Lovløshedens Land “ , svenske Blades Betegnelse for P roviso­ riets Danmark, va r jeg nu Student. M in første Gang va r til Badstue­ stræde for at melde mig ind i Studentersamfundet med Viggo Lach- mann som Proponent. I de beskedne Lokale r herskede der dyb Som­ merstilhed — det eneste Medlem, jeg stiftede Bekendtskab med, var Johannes Rump, den hensynsløse P roviso rist Byfoged Rumps rad i­ kale Søn, senere kendt som socialdemokratisk Borgerrepræsentant og Samler af moderne fran sk Malerkunst. Jeg sad paa lune Sommer­ dage i det lille tilrøgede Læseværelse for at studere nys udkommen Litteratur, fremfor alt Amalie Skrams store Roman „Constance R ing “ , som Hegel først havde antaget, derpaa forkastet, saa den var bleven tryk t hos Huseby i Christiania. M in Sommer forløb ellers rolig i vort id y lliske Sommerhjem med Studeringer, Udflugter og Samvær med Studenterkammerater. Da Universitetes Semester begyndte, indtegnede jeg mig til Pro­ fessor Høffdings Rusforelæsninger og blev en opmærksom og iv rig T ilhø re r — Høffding sagde en Dag til mig, da jeg tra f ham i Studentersamfundet: „Aa, det er Dem, der altid sidder nedenfor Katedret.“ Jeg hørte ogsaa hans offentlige Forelæsninger om den græske F iloso fis Historie, samt Professor Edvard Holms Fore­ læsninger om den franske Revolution — veltalende i Ordets egent­ ligt Betydning va r Holm ikke, men han lagde Stoffet k la rt og an­ skueligt til Rette. Hos gamle Mule, den mærkelig nysgerrige og snakkesalige Pedel, indtegnede jeg mig til Immatrikulationen. Aarets Rector magnificus var Professor theologiæ H en rik Scharling, hvis Tale virkede tør og alm indelig, ligesom hans Forsøg paa at docere Æ sthetik nok kunde jage en T ilhø rer, der gærne vilde have studeret dette Fag, langt bort. Da jeg mange Aar efter i Dansk Forfatterforening lærte Schar­ ling personlig at kende, indtog han ved elskværdigt Lune og fin Forstaaelse.