Erindringer_1937

71 den behændige Jou rna list, der savnede Overbevisningens faste Stand­ punkt, velbegavet, et hurtigt Hoved med mange Muligheder, som han ikke fik udnyttet, men i Romanen „Glade Ungdom“ dog ydede et typisk B idrag til Tidens Historie. T il min Aargang hørte G. C. Clau­ sen, der 16 A ar gammel var bleven Student, leddeløs, iv rig snakken­ de og postulerende, Valdemar Frederiksen, den senere D irektør for Ritzaus Bureau, Valdemar Koppel, der var ligesaa skeptisk og iro ­ nisk som senere hen i Livet, Johannes Boeck, nu Læge og Profes­ sor, Fugl, der blev Dommer i Vestervig, og W ilhelm Weimann, den senere M inister og D irektør i „Store Nordiske“ , for blot at nævne en­ kelte. En Ungdomskreds, hvor Bølgerne ofte gik højt, og hvor Mar- seillaisens Toner hver Lørdag Aften lød som Frihedsdemonstration. I Studentersamfundet mødte jeg paany Sophus Glaussen, og jeg sad ved Siden af ham og hans Svoger Redaktør Jordan ved Første­ opførelsen af E in a r Christiansens tragiske Skuespil „Nero“ paa Det kgl. Theater d. 18de Oktober 1885 — Claussen var højst misfornøjet med Forestillingen, hvis Hovedroller spilledes af Betty Hennings og Em il Poulsen. Den gik kun 6 Gange. En Dag mødte jeg Claussen ved Vesterbrogade, og han førte mig hen paa Svineryggen og senere op i sin Faders Lejlighed paa H jørnet af Gamle Kongevej og Petersens Passage — nu Sankt Jørgens Allé — for at læse en Række af sine drilagtige og erotiske Poesier for mig — han var allerede da en L y ­ riker af Format, men foredrog sine Vers altfor syngende ødansk uden Nuancer. Studentersamfundet havde i Foraaret 1885 besøgt Ringstedegnen — Arnestedet for Modstanden mod Estrup — til en bevæget Fest med Bønderne, og nu i Efteraaret blev der gjort Gengæld. Denne Fest i Larsens Lokale paa St. Annæplads blev den første politiske Sammenkomst, jeg kom til at deltage i. V i stillede om Efterm idda­ gen paa Hovedbanegaarden for at afhente Gæsterne, de stoute Bøn­ der, Skattenægterne fra Nordrup og Bringstrup med Anders Søren­ sen og Ole Hansen i Spidsen. Den senere Landbrugsm inister var den Gang en ung rødmosset Landmand, hvis Bekendtskab jeg be­ varede lige til hans Død. Derimod var saa vidt jeg mindes den gamle Peter Jensen-Estrup ikke med — den Mand, der som Ord­ fører for den store Herthadal-Deputation i 1883 havde sagt Kong Christian den 9de Sandheden: Man vandt ikke sit Folks Kærlighed ved at regere paa den Maade! Jeg blev ju s t i de følgende Maaneder en iv rig pseudonym Med­ arbejder — under Mærket „E n Menig“ — ved „Ringsted Folke­ tidende“ , hvor jeg dels skrev Digte — om Danmark, der ikke mere som Digterne plejede at skrive, var en skøn Kvinde, men en malm­ klædt Mand, der vilde værge sin Ret, — dels Dialoger, hvor jeg lod Estrup tale med „Nælde“ om Forholdsregler mod Venstremændene — min gode Ven Georg Goldschmidt blev over disse Dialoger helt angst paa mine Vegne. Det morede mange Aar efter „Ringsted Folke