Erindringer_1937

73 i Folketinget, viste inig den Venlighed, naar han saa mig staa ven­ tende ved Indgangen, ogsaa at sørge for et Adgangskort til mig til de reserverede T ilhørerp ladser, der endnu fandtes oppe paa det snævre Galleri, og jeg kom derfor til at overvære mange af de be­ vægede Forhand linge r i denne Vinter. Jeg studerede nøje Folke- tingsmændenes forskelligartede Fysiognom ier — der var mange mærkelige deriblandt. Her kom F rederik Bajer gaaende forbi med Officersholdning og altid Dokumentmappe under Armen. Efter ham den høje, statelige Hansen-Siir, om hvem Rygtet fortalte, at han var Søn af Hertugen af Augustenborg, og den lille Søren Jørgensen fra Give — „Kyllinge -Sø ren“ kaldet — med den blanke Isse og de smaa undersøgende og nysgerrige Øjne, Haastrup høj og knoklet, den buskede Hans Hansen-Menstrup, der forbavsede Tinget ved at holde sin Jom frutale omtrent et kvart Aarhundrede, efter at han var bleven valgt første Gang i Fuglebjergkredsen, Jens Busk med den sorte Hals­ klud, Lagmand Schrøter fra Færøerne, der den 25de Ju n i havde ero­ bret Kredsen for Venstre, en undersætsig, gemytlig, rødblisset Mand, der ikke kunde taale det lystige Kjøbenhavn, Lars Dinesen vimsede geskæftig rundt, medens den sindige Aaberg fra Lemvig sad rolig paa sin Plads helt oppe ved Ministerbordet og hviskede gode Idéer til den tungt skridende Niels Andersen fra Kerteminde, om hvem „Dagsavisen“ fø r den 25de Ju n i skrev, at „efter menneskelig Bereg­ ning“ vilde han falde ved Valget. Men Mennesket spaar og Gud raar — N. Andersen overlevede ikke saa faa Valgdage endnu. A f Førerne bevægede Holstein-Ledreborg sig med kraftigt Fod­ slag gennem Salen. Frede Bojsen betragtede Omgivelserne med et olympisk Smil, medens gamle Høgsbro var en Baglerbisp, der ud­ spredte M isfornøjelse. Hørup gav Audiens til Partifæ ller paa sin Plads i Hesteskoens Indre, medens Satiren krusede hans Mund, og Edvard Brandes fordybede sig i Aviser og Piecer. Den lille, sirlige Kammerherre Rosen tørrede sin uhyre Skaldepande med et stort rødt Lommetørklæde — det eneste røde ved ham. Ved Ministerbor­ det demonstrede Estrup med sin lange B lyant for Nellemann, hvis tørre Ansigt ikke kunde oplives af noget Smil, medens Scavenius al­ tid var i godt Humør. Paa H lid s k ja lf over det hele V irva r i den slet ventilerede Sal, hvis elektriske Lys atter og atter svigtede, tronede Berg som Formand, gærne tugtende Højres Statsretsprofeter, naar de blev altfor hasar­ derede i deres Paastande. Hvor var, han forskellig fra sin Kollega i Landstinget, Højesteretsadvokat C. Liebe, der med smaa sirlige Skridt bevægede sig op til Formandspladsen i den lavloftede Sal, hvor T il­ hørerne stod som Sild i en Tønde i det ene Hjørne. Han begrænsede Forhandlingerne med blød, men sikker Haand, og naar hans Lorgnet demonstrativt havde bevæget sig Kredsen rundt: „Jeg ser ingen be­ gære Ordet“ , maatte der en Madsen-Mygdals Robusthed til for at trodse Formandens Ønske. Her var jævnt kedeligt i dette Overhus